Jeg forsøger mig lige med mit første opslag herinde! I denne mildest talt tumultariske tid for vores klub, vil jeg også lige forsøge at give mit besyv med.
For at bekende kulør var jeg stor fan af Ståle. Jeg var ked af, at han blev fyret og det gør ondt når han siger, at han formentlig ikke kommer i Parken mere. Når det er sagt, så tror jeg det var en fornuftig beslutning at fyre ham. Det mener jeg også efter de første kampe med Jess ved roret. Som mange andre synes jeg, at det offensive spil var kørt fast og managerrollen var ikke forvaltet godt nok under Ståle.
Jeg var okay tilfreds da vi præsenterede Jess og tror stadig på, at han kan vende det. Men det ser godt nok sløjt ud! Det er nemt at sige nu, men jeg har aldrig brudt mig om hverken 3- eller 5-mands forsvar. I det lettere virkelighedsfjerne interview havde Ståle dog ret i, at hvis man går over til mand-mand og oven i købet i et 5-mandsforsvar, så er revolutionen da komplet. Skal man prøve at sige noget positivt, så har vi - på papiret - mange gode forsvarsspillere og stort set ingen gode kantspillere, hvilket kan tale for denne opstilling og Ankersen, synes jeg var en af de mindst dårlige i går på wingbacken. Herudover synes jeg vi prøvede at spille mere direkte og målsøgende.
Her stopper det positive dog. Mest bekymrende er, at Zanka ser håbløs ud og sidste sæsons klippe, Nelsson, har haft et pænt formdyk. Jeg tror det kommer til at kræve en del, at få dem til at kæmpe og præstere for FCK uden Ståle. Det må stadig være de to og defensiven generelt, der skal fokuseres på nu. Den defensive organisation bliver gang på gang spillet tynde og falder helt fra hinanden. De forsvarsspillere vi har SKAL sammen med Zeca kunne lukke færre mål ind. For mig starter det med en 4-backkæde og så kan de offensive overvejelser komme ind senere.