Nederlaget falder primært tilbage på CV.
Han har ganske enkelt ikke handlet ordentlig ind, og i særdeleshed ikke, når man åbenbart budgeteret med CL.
Vi har ganske enkelt ikke internationalt niveau på særlig mange pladser.
Vores pasningsspil på modstandernes banehalvdel er en katastrofe, og vi har ingen individualister, der kan gøre en forskel.
Den centrale midtbane mangler i den grad fart til at kunne gøre sig gældende på dette niveau.
At Grindheim har fået over 40 landskampe for Norge er et mysterie på linje med Mikael Nilssons 50+ landskampe for Sverige.
TK er TK, og det er åbenbart kun den sportslige ledelse, der ikke kan få øje på mandens åbenbare mangler. Han vinder vel ikke en eneste duel i hele kampen, og selv om han stod over for noget, der minder om bodegaspiller, så blev han udmanøvreret gang på gang.
Begge vores backs demonstrede også, at de slet slet ikke har formatet til dette niveau endnu. Bengtsson blev overspillet efter behag, medens JT absolut intet bragte offensivt ud over de sædvanlige løb.
Vi møder et klassisk østeuropæisk hold, og det er sgu børnelærdom, at de ikke skal have tid og plads til deres kontraer. Alligevel pisser vi så mange bolde væk, at vi gang på gang beder om at blive kontraet i sænk.
Jeg tillader mig en gennemgang af målene imod:
0-1: Bodegaspilleren får lov at stå totalt umarkeret og heade en medspiller fri. Optakten er det sædvanlige boldtab og tabt andenbold.
0-2: Grindheim smider bolden væk. TK nægterat tackle eller lave et frispark, så lader han ham selvfølgelig slippe forbi, sådan virkelig TK-style (Indsæt selv en passiv og undrende TK med løftede arme, der trækker sig i en duel).
1-3: Selvfølgelig et flot mål, men igen får bodegaspilleren uhindret lov at slå en lang bold, og Bengtsson bliver for 117. gang fanget. Intet returløb, og Bengtsson glemmer at presse sin modspiller, og så kan en tidligere middelmådig Tippeligaspiller score.
Offensivt har vi ikke et eneste gennemspillet angreb. Vi er farlige på dødbolde, og that´s it!
Roland Nilsson bærer selvfølgelig også sin del af skylden, for det er hans forbandede pligt at få holdet til at toppe internationalt. Tværtimod formår han endnu engang at blande kortene så tilpas ringe, at denne gang går helt galt.
Dette nederlag har der været lagt op til siden præmieren i Haderslev, og nu mødte vi en modstander, der forstod at udnytte vores svagheder.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.