Den snak med, at kulturen er ved at falde fra hinanden giver jeg ikke meget for.
Candlebox rammer lige ned i det centrale problem. CV har ganske enkelt ikke været sin opgave voksen.
Vi mistede styrmanden i forsvaret, og han er blevet erstattet af Sigurdsson fra IFK Göteborg. Det er ganske enkelt ikke en kvalificeret en-til-en afløser.
Vi mistede Kvist, og her kan jeg sagtens acceptere, at CV henter en stamspiller på det norske landshold som erstatning. Tilmed en spiller med erfaring fra en bedre liga. Problemet er selvfølgelig, at Grindheim endnu ikke har vist sig at have samme niveau som Kvist.
Vi mistede Posh og Wendt, og har fået dem erstattet af to spillere uden international erfaring. Det blev straffet i aften. I Suppen har både JT og Bengtsson været gode.
Vi mistede Gronk. Vores eneste spiller, der kunne udfordre mand-til-mand på højeste niveau. Vi fik ham erstattet med en decideret lottokupon, der bortset fra en godt halvt år i Norge, absolut intet har vist, der berettiger en vanvidssum på 18 mio.
CV har ganske enkelt ikke været dygtig nok til at hente kvalificerede afløsere, og resultatet af dette er en misset CL-deltagelse, og hvad dertil hører. Derfor er han selvfølgelig dumpet i dette transfervindue, når man har hans tidligere udtalelser i erindring.
Sidste sæsons jubelsæson redder selvfølgelig noget, men faktum er rent faktisk, at vi på tre år har misset to CL-deltagelser på trods af vores status som seedet hold. Det bør selvfølgelig give stof til eftertanke.
Eneste trøst er, at vi normalt er gode til at rejse os efter sådanne skuffelser. Derfor skal vi selvfølgelig levere et godt EL-gruppspil, og endnu vigtigere, så er vi allerede igang med kvalifikationen til CL nøste år. Det kræver "blot" fuld fokus på de resterende 29 runder i Suppen. Klarer vi den, så behøver vi såmænd ikke spekulere over Plzen, Shamrock etc.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.