Det er helt okay at være imod Jess Thorup, for resultaterne har jo ikke været imponerende. Han bør selvfølgelig stå på mål for de præstationer, der hidtil har været leveret, for det er hans ansvar.
Hvornår kan man så retfærdigvis bedømme ham? Jamen, det kan man jo gøre løbende, og efter hver eneste kamp, for FCK er jo ikke tålmodighedsprojekt, hvor vi kan spises af med sekundære placeringer.
Indtil videre virker han mest af alt til at have fokus på holdets mentale tilstand, for han overtog en trup, der var blottet for gejst, moral og vilje.
Sommerens transfervindue bliver altafgørende, for der er ikke råd til endnu en sæson uden et mesterskab. Vinder vi ikke det, så er ganske rimeligt at pege på Thorup. Fra min stol virker Thorup ikke som et langtidsholdbart projekt, da han for mig at se, er for meget pragmatiker og for lidt koncepttræner.
Der er brug for en langt mere tydelig strategi, som skal tage sit udgangspunkt i højt pres med hurtige og dynamiske spillere. Det er vi bare milevidt fra lige nu, og deri ligger problemets kerne.
Ståle kunne med al tydelig ikke løfte den opgave, og når han samtidig drænede truppen mentalt, så var hans afgang uundgåelig.
Der, hvor kritikken bliver skinger, er, at vi, der krævede Ståles afgang, skal konfronteres med, at FCK nu skal spille som FCN, at al sportslig succes blev kastet ud med Ståle etc.
For det første blev et længe inden Ståles afgang skrevet herinde, at FCKs fundament var al for skrøbeligt, når Ståle fik lov at tegne sig for så meget af det sportslige. Det var ganske enkelt ikke holdbart at placere så meget sportsligt ansvar på én mand.
For det andet har det siden Delaneys afgang været påpeget herinde, at fundamentet i truppen langsomt og sikkert skred mere. Ståle lappede hullet med det samme stykke våde pap, om det så varGrindheim, Matic, Kvist 2.0 etc. etc. Faktum er, at afløseren aldrig nogensinde er blevet fundet, og siden dengang har balancen på holdet været vaklende.
Hvornår kan man så retfærdigvis bedømme ham? Jamen, det kan man jo gøre løbende, og efter hver eneste kamp, for FCK er jo ikke tålmodighedsprojekt, hvor vi kan spises af med sekundære placeringer.
Indtil videre virker han mest af alt til at have fokus på holdets mentale tilstand, for han overtog en trup, der var blottet for gejst, moral og vilje.
Sommerens transfervindue bliver altafgørende, for der er ikke råd til endnu en sæson uden et mesterskab. Vinder vi ikke det, så er ganske rimeligt at pege på Thorup. Fra min stol virker Thorup ikke som et langtidsholdbart projekt, da han for mig at se, er for meget pragmatiker og for lidt koncepttræner.
Der er brug for en langt mere tydelig strategi, som skal tage sit udgangspunkt i højt pres med hurtige og dynamiske spillere. Det er vi bare milevidt fra lige nu, og deri ligger problemets kerne.
Ståle kunne med al tydelig ikke løfte den opgave, og når han samtidig drænede truppen mentalt, så var hans afgang uundgåelig.
Der, hvor kritikken bliver skinger, er, at vi, der krævede Ståles afgang, skal konfronteres med, at FCK nu skal spille som FCN, at al sportslig succes blev kastet ud med Ståle etc.
For det første blev et længe inden Ståles afgang skrevet herinde, at FCKs fundament var al for skrøbeligt, når Ståle fik lov at tegne sig for så meget af det sportslige. Det var ganske enkelt ikke holdbart at placere så meget sportsligt ansvar på én mand.
For det andet har det siden Delaneys afgang været påpeget herinde, at fundamentet i truppen langsomt og sikkert skred mere. Ståle lappede hullet med det samme stykke våde pap, om det så var
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.