Der er to indstillinger til kampen, som jeg ser det, mod et normalt boldsikkert FCN-hold med enorm fart og individuel kunnen oppe foran:
1. Man stiller sig ned og minimerer bagrummet, der kan løbes i. Fordelen er at vores langsommere forsvarsspillere ikke så let udstilles på fart, men kan drage fordel af fysik og placeringsevne. Ønsker man at stå smalt kan man forsøge at kanalisere modstanderens fremrykning mod fløjene, for at imødekomme indlægsspil eller dække af for langskud, det sidste har ikke været en succes, indtil videre i sæsonen. Dertil kommer at FCN er kombinations og mellemrumsstærke, hvilket vitterligt ville kræve megrt lidt mellemrum mellem forsvar og midtbane.
Er det solidt? På papiret forsøger man at spille på nogen af FCNs svagheder offensivt med denne tilgang.
Fodbold er jo dog mere end defensiv, og med denne tilgang vil man se sig vinde bolden lavt, blive presset af FCN og måtte fprlade sig på længere bolde og hurtige omstillinger. Desværre er hurtig ikke et tillægsord, der passer på størstedelen af offensivspillerne i klubben. Så man forsøger hermed at give i den ene ende for at tage i den anden ende.
2. Man forsøger at presse og stille sig langt frem på banen. Dette velvidende at FCNs bedste spiller er den mest skræmmende spiller mand mod mand i ligaen og en sand fartdjævel. Som beskrevet ovenfor er risici åbenlyse, men her forsøger man agerende frem fpr reagerende at tage kontrollen med kampen gennem et aggressivt presspil, for på den måde at mitigere manglende fart. Her har FCK fysik og løbevilje, i det meste af kampen, til at udføre det. Fordelen er at man forsøger at holde FCN helt fra at spille sit vante spil pg få dem i ubalance samt at fange dem ude af organisation, indsæt standard Klopp-teori, og på den måde få ekstra plads og tid, der gavner de angrebstyper klubben besidder.
Er der ikke bid, jamen så spiller vi os frem til chancer.
Jeg synes man vælger den korrekte plan rent defensivt/proaktivt. Der hvor jeg er uenig med trænerstaben er at man ikke sætter mere ind på indlægsspillet. Om det er med eller uden Kamil. Vi bliver lidt handicappede på at Wind bruger megen tid bede i banen, hvor han er god, men så er alt lagt an på de to ottere i feltet - Stage med bravour i dag. Jeg tror ikke at midtbanen er stærk nok til at holde Lerager, Zeca og Stage udenfor son det er, så det ville koste Biel pladsen for Kamil. Hvilket vil koste ret meget dynamik og flere pladsskabende løb.
Zanka og Boilesen så for mig tunge og uopmærksomme ud hver ved hhv. FCNs 1 og 2. mål. Igen er margenen smal for den type koks, når man spiller højt med en reel verdensklasse-atlet, som også kan spille med fødderne.
Falks chance giver mig mareridt i nat.
Det vsr en god kamp af holdet, men fejlene blev igen dyre.