Det er virkelig ikke for at jinxe, men jeg kan ikke se os IKKE gå videre fra denne opgave. Jeg er med på, at vi spillede ringe - hele kampen var generelt på et ringe niveau - men de har simpelthen ingen spillere, jeg for alvor tænker, at han er for stor en mundfuld. Og ja, de ville sikkert kunne sige det samme om Suzuki, Garananga og Marcos Lopez, som var hovedrystende dårligere i dag, men er de nogenlunde objektive, må de også have bemærket, at FCK har nogle individualister, som de ikke rigtigt kommer op på siden af.
Nyassi synes jeg viste spændende ting offensivt, og spændende ting defensivt, hvis man er FCKs modstander. Garananga kan såre simpelt ikke spille fodbold på det niveau, FCK skal kunne begå sig på. Suzuki havde sin dårligste dag i klubben - meget, meget ukoncentreret og hovedrystende mangel på overblik. Beijmo skal have chancen for at komme ind i det, for han var det tydeligvis ikke her til aften. Clem var stort set ren alibi. Og alligevel, på trods af de fem, mener jeg, at Marcos Lopez stod tilbage som det svageste led. Han virker fuldkommen ligeglad med det hele. Laver talrige fejl, gør det igennem hele kampen, kommer for sent og i øvrigt uden den nerve, der skal være i dueller. Og så var han langsom, frem for alt i sin timing.
Og alt dette skal der selvfølgelig arbejdes på inden returopgøret, men det til trods fastholder jeg, at der ikke er større grund til bekymring.
Mht. Superligaen og mesterskabet derimod, der tænker jeg, at der venter os lidt af et bjerg at bestige.