Jeg håber, ambitionsniveauet er betydeligt højere. Jeg synes stadig der mangler aggressivitet og tempo. Der var klare forbedringer, men det ser i min verden ikke fint ud, at man har så svært ved at flytte bolden længere frem og i øvrigt er så sårbare overfor højt pres.
Det var en kamp med tre forskellige faser:
1. Det første kvarter, hvor ukrainerne kom blæsende og investerede alt i deres pres. Her var de en mundfuld og gav os problemer, og vi prøvede at få tempoet ned og spille direkte.
2. Efter vores scoring mistede de appetitten på deres pres og faldt tilbage, og pludselig havde v langt nemmere ved at sætte vores pres højt og holde fast i bolden.
3. Efter Suzukis udvisning. Her fik de selvfølgelig bolden og fyrede en masse skud af fra distancen, som ikke gav os problemer. Men det virker ikke realistisk at kræve mere aggressivitet og tikitaka angreb i denne fase - det havde nok snarere været selvmord.
Jeg ser også gerne et højere niveau. Men aggressivitet og posession spil var mest en mulighed i fase 2 af ovennævnte - og her var det nu slet ikke så ringe endda.
Vi kom fra et skidt sted i dag og tog et fint skridt i en god retning. Det er stort set fint.