Snak

Mere indhold efter annoncen
Og så vil jeg da lige tilføje målene. Eller mangel på samme. Vores topscorer bruger 16 forsøg på at score et mål (og her tæller straffe også med). Pusic det halve. Der bliver scoret horribelt lidt. Der kan tales nok så meget om spilovertag osv, men når der er så lidt skarphed oppe foran, spiller det jo ikke en trille. Hvis ikke Cornelius får gang i scoringen i løbet af sæsonen, kommer man ikke uden om at han har floppet massivt. Han kender klubben og systemet, og har fået masser af spilletid og massere af forsøg. At han så også mener, at han stadig har masser af selvtillid, gør ikke billedet kønnere. Det ser dog ikke ud til, at der er så mange andre brugbare alternativer, hvilket blot får blodtrykket over scoutingen til at stige yderligere. Det kan betyde, at det ikke er én, men to driftsikre angribere der skal købes, før målscoringen kommer i gang.

Det kan godt være vi ikke behøver en decideret spielmacher i klassisk forstand, men mere offensivt krudt på midtbanen kan alle være enige om. Det er muligt, at vi ikke tidligere har gjort brug af en playmaker, men det er jo ikke argument, for ikke at tænke i de baner nu, da der i den grad mangler kvalitet i opspillet til angriberne. Det bliver fremført, at en playmaker ikke passer i Ståles system, men det passer jo kun, hvis vi i øvrigt har spillere, der passer til systemet. En del af spillet signeret af Ståle går gennem vores offensive fløj, som kan fodre vores angribere. De fløje har vi jo ikke. NJ drøner mere ind i banen og har en mere fri rolle (og gør det godt som det). Gislason gider vi ikke diskutere igen, men som fløj kan de fleste se, at han ikke fungerer (og så er det svært at se hans berettigelse). Når nu ikke fløjene er til Ståles koncept, så giver det i min optik meget fin mening, at ryste posen og der vil en kreativ 8´er være værd at kigge på. Ikke en decideret 10´er, men en boks-til-boks spiller med nogle sukkerballer i sig, og også gerne bare et nogenlunde spark udefra. Amartey må tage sig af 6´eren og må afhængig af modstanderen tilpasse hvor defensivt/spoilende han skal spille, da han helt sikkert ikke er ueffen i dele af det opbyggende spil. I det lys, synes jeg Kvist bliver overflødig, da han også vil koste en pæn slat.

At snakken er triviel, handler jo om den virkelighed, vi befinder os i. Ingen af os herinde, i hvert fald ikke hvad jeg ved af, freder nogen som helst, hverken spillere, trænere, scouting, set-up eller noget helt femte - så påstanden om, at der herinde blot ønsker nye spillere, er selvfølgelig så ubegrundet, som noget kan være. Det ved enhver, der har bare et rimeligt omløb i hovedet. Tag dig derfor ikke af den slags. Det handler for langt de fleste episoder snarere om, at en given afsender har behov for at blive hørt og taget alvorligt, end det handler om noget som helst andet andet.
moderator
Adriansee skal have luftet sig selv ind i mellem. Det gøres som ofte uden at læse i tråden på forhånd. Det er os og AGF, der står for skud i øjeblikket. Ganske berettiget, men desværre for ham, bidrager han ikke med andet end gentagelse, og forsøget at gøre os opmærksom på problemer, som vi har adresseret gennem flere år herinde.

Et er dog sikkert fra den kant; løsningen findes i Benelux.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Det der selvfedme-gøgl, som Mathias nævner, er noget af det mest håbløse man møder på fanfronten. Bevares, det ville da være federe at se fodbold på Emirates hver uge, men nu er det nu engang København vi bor i. Det er her vi spiller fodbold og det er her vi kan komme på stadion. Endnu værre er de fodbold-hipstere, som insisterer på kun at følge et eller andet obskurt 4. divisionshold i Belgien og kun har foragt for alle landes øverste ligaer (selvom man jo aldrig skal undervurdere Benelux - det er der guldet skal findes).
moderator
@ Adriansee

Havde ikke set dine svar før nu.

Jeg læser skam ofte med. Men da I - med respekt - ikke bevæger ud af stedet, så holder jeg mig efterhånden gerne tilbage.

Problemerne har jo ikke ændret sig, hvorfor det vil tosset ikke fortsat at diskutere dem. Jeg kan ikke rigtig få øje på i hvilken retning, du mener, det er relevant at bevæge sig. Vi fokuserer på de problemer der er, og sørgeligt nok er de ikke løst endnu.

(Du følger jo også selv fodbolden i udlandet, og ved derfor, at spillere på 21, 22 og 23 ikke længere er unge, hvis de er dygtige nok. Unge spillere er 18, 19 og måske 20 år.)

Jeg er ikke enig i din aldersdefinition. Spillere, der eksempelvis kan optræde til det kommende U/21 EM vil for mig være unge spillere med udviklingspotentiale. Jeg så da også gerne vi havde en masse talentfulde teenagere, men det er de færreste klubber, der kan prale af den slags. Dog er jeg enig i, at vores SoE har været ret ringe til at producere noget brugbart til førsteholdet og videresalg.

Det hjælper jo ikke FCK, at I diskuterer scoutingen og indkøbspolitiken her på tråden.

Nej, men sjovt nok er det her et debatforum, hvorfor det er vores mulighed. Det hjælper heller ikke det helt store på Israel/Palæstinekonflikten, at den debatteres i andet, men derfor er diskussionen selvfølgelig relevant alligevel.
Det er sgu en besynderlig tilgang til et debatforum, du demonstrerer.

Om Ståle eller andre fra ledelsen eller nogle af spillerne læser med herinde, skal jeg ikke kunne sige. Det vrimler dog ikke med danske fodboldforums, og bold.dk er vel noget nær det største, så man kan da håbe nogle af guldkornene ikke er spildte.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
man kan kun håbe at ledelsen her til sommer får rystet den sportslige pose, og får ansat en kapacitet til at varetage scouting og opbygning af et ordentligt netværk, Frank Arnesen virker oplagt, hvis han gider dansk fodbold.

med hensyn til angrebet sidder jeg og frygter at Bjørn får skubbet 2-3 kasser ind, og Ståle sætter flueben ved forløst potentiale og han bliver udstyret med en kontrakt for de næste 5 år.
“Before you diagnose yourself with depression or low self-esteem, first make sure that you are not, in fact, just surrounded by assholes.” ― William Gibson 12-8
Alder og rutine har dog også en del at skulle have sagt i den forbindelse. Og der har vi altså et meget ungt hold, med 15 ud af 26 spillere på under 25 år, og 8 spillere over 30.

Hvor er de spillere på mellem 25 og 30, som har tilpas ungdommelig energi og tilpas rutine til at være markante og dominerende på holdet? De mangler i den grad. Tager vi 10/11-holdet (ved det er en kliché, men alligevel), havde vi 7 spillere alene i startopstillingen i den aldersgruppe. Det er ikke for sjov, at mange spillere topper i den aldersgruppe. Uden at skulle gøre mig klog på FCM lige nu, ville det ikke undre mig, at de har noget flere spillere i den aldersgruppe pt.

Så jeg vil da gerne vove den påstand, at vi har for mange spillere, som ikke er klar til at toppe endnu, plus vi har spillere, som allerede har toppet, og som gradvist er på vej ned. Det er der også galt med trupsammensætningen.
FCM har Andersson, Larsen, Sparv, Duncan og Dahlin i den aldersgruppe i deres idealopstilling.
[i]Homer Simpson: "Heh Heh, Silly Lisa, vampires are make believe, like elves, gremlins, and eskimoes"[/i]
Jeg takker de garvede FCK-debattører for deres bud på mit lille "ps" om det lave/faldende tilskuertal.

Mit eget bud i en kort sætning: Jeg føler mig ikke godt(nok) underholdt.

//hjst

"Engang Danmarks fodboldby nummer 1. "Klubånd i solskin - troskab i regn"
moderator
Kamptidspunktet spiller nok også ind.

Søndag kl. 19 er for sent for børnefamilier at tage på stadion, og med vejret og det deprimerende spil in mente nok heller ikke et specielt tillokkende tidspunkt for andre heller.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Annonce