For det første at Jonas Wind ikke skal være 10´er.
Som udgangspunkt er jeg fuldstændig enig i din analyse af kravene til en moderne 10´er, og rollen i FCK – hvis ikke det var fordi, at vores nuværende system med 2 komplet ufarlige kanter på siden af en Wind, der konstant forlader de farlige områder i og omkring feltet bare ikke fungerer. Samtidig ville det i mine øjne være idiotisk at placere Wind på en "ren" 9´er, hvor han ikke måtte bevæge sig ned i banen. Han ubetinget er den, der gør sine medspillere mest farlige i truppen, og ville trives så godt i en rolle, hvor han havde endnu mere frihed til at søge bolden – hvis der vel og mærket var spillere foran ham, som blev omkring boksen.
Igen - jeg er helt enig i, at Wind ikke er den optimale prototype på en moderne 10´er – ikke desto mindre kunne jeg godt tænke mig at se ham dernede, for jeg syntes jo netop at han er niveauer over det generelle liganiveau, når vi spiller ham rigtigt. Og det gør vi ikke lige nu, i hvert fald ikke med de rigtige spillere omkring ham. Omvendt, så ville det betyde, at Falk skal skubbes permanent ud på kanten, hvilket umiddelbart ikke virker til at være løsningen.
Ang. Lindstrøm, så synes jeg også at han er en fed fodboldspiller (jaja undskyld). Men der er enorm forskel på taktisk at spille i Brøndby som offensiv 8´er/10´er, som minder mere om Lyngbys og Randers´ taktiske udgangspunkt end om FCKs og FCMs ditto. Lindstrøm brillerer i mine øjne, når der er rum at løbe i, og når han kan gå med i omstillingerne. Og det er der stort set aldrig, hvis man spiller for FCK. Hans spidskompetencer passer perfekt i Brøndby, og hold, der ikke altid selv sidder på bolden. Jeg er ikke sikker på, at han (som spillerprofil, ikke nødvendigvis Lindstrøm selv) er dygtig nok til at spille i de vanvittigt små mellemrum, som helt naturligt findes omkring 10´er, når FCK møder 9/12 hold i ligaen, der pakker sig, som vi så imod Randers.