Snak

Mere indhold efter annoncen
Havde det ikke været for Fischers navn og et stort ønske om at få ham tilbage på sit tidligere niveau, så er jeg også overbevist om, at Mo ville være mere eller mindre fast starter nu med de præstationer han har leveret under Thorup. Men med en Fischer, som så småt begynder at tage skridt i den rigtige retning, så giver det for mig god mening at vi fortsætter med samme start-11.

Skulle der omvendt være spillere, som af den ene eller anden grund, har brug for en pause, så ville en kamp mod Nordsjælland ikke være det værste tidspunkt at lave et par ændringer, hvis det betyder, at vi står endnu skarpere og friskere mod FCM. Det kan jo også give noget andet at få spillere ind, som brænder for at vise sig frem – eksempelvis Stage og Mo.
Lerager har ikke været så godt kørende offensivt i de sidste 2 kampe, men synes til gengæld han har lagt på hans defensive arbejde. Jeg tror også det er noget af forklaringen på hvorfor Zeca har spillet så godt. Han nyder godt af Leragers samarbejde.

Stage er næsten omvendt. Han er godt kørende offensivt, men har måske manglet lidt defensivt, når han har startet inde. Han er til gengæld perfekt som indskifter til sidst i kampene ligesom Daramy er med deres pågåendehed og energi.

Thorup skal dog ikke være så bange for at lave udskiftninger, der er ingen grund til at vente så længe som han gjorde mod BIF.
Superliga og FCK fan
@repos

Den interessante debat er, at Ståles kurve i den grad var nedadgående, og derfor var der absolut intet, der tydede på en fremgang under ham. Hverken spille- eller resultatmæssigt. Begge dele blev kun værre og værre, og sammenholdt med, at han havde pisset millioner af kroner ud af vinduet, så var hans exit uundgåeligt.


Nej - det er din holdning, at den var nedadgående, og det er jo netop de ting man kan debattere. Du kan ikke skrive at noget er en interessant debat, for så bagefter at konkludere og lukke debatten.

Ståle blev fyret på bagkant at bl.a. en kamp mod FCN, hvor der var klare forbedringer. Derudover havde Ståle fået lov til at hente bl.a. Zanka, som passede noget nært perfekt ind i den måde Ståle ønsker at spille på. Du mener at pilen pegede nedad - jeg mener at der er nogle ting som gjorde, at pilen var begyndt at pege den anden vej. Ståle fik end ikke lov til at spille én eneste kamp med Zanka - hvorfor så give Ståle lov til at hente ham?

Mit største kritikpunkt af fyringen, er ikke fyringen i sig selv. Om det skal være Ståle eller en anden, er der jo mange forskellige holdninger til, uagtet om det gik godt eller dårligt. Men timingen i Ståles fyring - det var så elendig en timing og strategisk beslutning, at jeg den dag i dag stadig ikke forstår noget som helst af den. Hvorfor give Ståle love til at brænde en masse penge af, og hente spillere ind til hans trup - for at fyre ham efter 4 kampe, uden at have en afløser klar, spille med en midlertidig træner, for derefter at vælge et træner med en helt anden spillestil og taktisk tilgang? Ståle havde jo lige købt spillere der passede til ham, og ikke hans modsætning.

I tilfælde af at man ville fyre Ståle, så skulle det have været gjort i sommerpausen, således at man både ville kunne have haft en erstatning klar inden sæsonstart, og dels så man kunne have hentet spillere ind som passer til den nye træner. Alternativt skulle man have ventet til vinterpausen.

Derudover synes jeg dit postulat om at Ståle har "pisset millioner ud af vinduet" er helt hen i vejret. Vi kan da godt prøve at lave en transferopgørelse over, hvorvidt Ståle de sidste 5 år har skabt et overskud eller et underskud.
moderator
@ MadsLeb

Nej - det er din holdning, at den var nedadgående, og det er jo netop de ting man kan debattere. Du kan ikke skrive at noget er en interessant debat, for så bagefter at konkludere og lukke debatten.

Det er jo ikke en holdning, at kurven under Ståle var nedadgående. Det er jo faktuelt, når man ser resultaterne i Superligaen i hans sidste tid.

Derudover synes jeg dit postulat om at Ståle har "pisset millioner ud af vinduet" er helt hen i vejret. Vi kan da godt prøve at lave en transferopgørelse over, hvorvidt Ståle de sidste 5 år har skabt et overskud eller et underskud.

Jeg er enig i, at Ståle leverede nogle fremragende salg. Jeg skulle have præciseret det til de seneste fejlslagne transfervinduer.

Jeg er for så vidt enig i, at Ståle skulle have været fyret straks efter sæsonens afslutning.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
"Det er jo ikke en holdning, at kurven under Ståle var nedadgående. Det er jo faktuelt, når man ser resultaterne i Superligaen i hans sidste tid"

- Derudover, som ballast til din korrekte konklusion; hvorfor skulle det lige netop være den sidste kamp mod FCN, der menes at ville vende skuden? Hvorfor var det ikke forårets sidste to kampe, hvor man vandt 1-0 ude over AaB og 2-1 hjemme over FCN? Man kravlede trods alt forbi AGF via de to kampe og hentede sølvmedaljer. Ståle snakkede selv om, at de kampe gav et kæmpe boost i truppen. Det dårlige sommervejr, corona eller noget helt tredje, fik dog tilsyneladende fuldkommen neutraliseret det boost.

"Jeg er enig i, at Ståle leverede nogle fremragende salg. Jeg skulle have præciseret det til de seneste fejlslagne transfervinduer"

- Det er også en vinkel at se det fra - personligt, når jeg bevæger mig ind på formøblingen af penge, handler det ikke om transferbalancen, men om hvor godt man har erstattet de profiler, der sælges. Den vinkel har jeg valgt, fordi jeg primært går op i det sportslige. Og i dén kontekst har han brændt mange penge af på spillere til den centrale akse, resulterende i en horribelt lav succesrate, som har kostet på det sportslige ved for lange opbygninger af de forskellige versioner af hans FCK-hold.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Ståle skulle jo have været smidt på porten efter foråret 2020 hvor han hentede 21 point i 16 kampe, men det falder så tilbage på bestyrelsen der i sidste ende ikke var deres opgave voksen, og som burde have haft en træner og sportsdirektør parat efter sidste kamp
“Before you diagnose yourself with depression or low self-esteem, first make sure that you are not, in fact, just surrounded by assholes.” ― William Gibson 12-8
Helt enig. Ansvaret ligger udelukkende hos bestyrelsen.
Hvis man vil tjene en mindre formue, så får I lige et genialt spiltip: Zeca får rødt mod Nordsjælland.

Han har jo inde i en veritabel hot streak i forhold til at misse kampe mod Midtjylland-kampe på grund af karantæne. Mon ikke han lige kan udbygge den statistik.
\"Giv en mand et æg, og han er mæt for en dag - lær en mand at lægge æg.......!\"
FCK minder på mange måder om FC Basel, bare ikke så ekstremt.

FC Basel vandt 7 mesterskaber i træk fra 2010-2017. Et regulært hold i Champions League.

Siden hen er det gået galt.....

Misser Europæisk gruppespil i 2018/2019 for første gang i 14 år.

Taber 7-1 til Young Boys osse.
Har problemer med økonomien. Holdet består af afdankede gamle legender med klart de højeste lønninger i ligaen, som ikke leverer og som man ikke kan komme af med. En taktik som har virket i mange år men ikke virker mere.

Prøv at se nyhederne fra i sidste måned: https://www.srf.ch/news/schweiz/mahnmal-und-demonstrationen-fc-basel-eine-region-bangt-um-ihren-verein

FC Basel fans har lavet en gravgård hvor man begrave sine flag og trøjer. Deres fans mener klubben er fortabt. Det er sørgeligt.

I 2017 kom der denne der Champions League reform som gjorde det mere svært at kvalificere til Champions League for de mindre nationer. Det har fucket op i budgetterne så. Alle deres penge er gået til at betale høje lønninger og de penge de forventede fra Europæisk får de ikke mere.
Success is temporary loyalty is forever PS: Tag en tur i skoven 🌲 med Bo Henriksen når du er gnaven.
Blastoid, sakset fra sidelinien:

Zeca har da været med i tre ud af de sidste fire kampe imod FCM - Så det står da ikke helt så skidt til mht. at han altid har karantæne imod dem.

Nipserstat fortæller i øvrigt at Zeca har deltaget i 12 kampe ud af 16 imod FCM siden hans første kamp imod dem d. 10/9-2017 - Så det med at Zeza altid har karantæne imod dem holder ikke helt.

Vores elendige statistik imod FCM gælder i øvrigt også når Zeca spiller, han har kun slået dem tre gange i sin tid i klubben. Når det er sagt så vil det være en katastrofe hvis han får karantæne efter hans brandkamp i søndags. Vi har brug for ham i alle kampe pt.
Annonce