Det er selvfølgelig både betryggende og godt at høre/læse, at der arbejdes på sagen - hvad der derimod stadig er lige frustrerende, er, at der tilsyneladende rodes rundt i noget der åbenbart er en jungle af arbejdsopgaver. Og at opgavefordelingen ikke er klar. Det er rystende at opleve en sportsdirektør i den grad tilsidesat i et anliggende, der meget klart burde være hans. Da Don Ø i går meldte ud, at han havde taget en snak med Allan K. Pedersen om et øjeblikkeligt skifte for TK, var det ikke kun et bevis på, at CV ikke magter sine opgaver, men også at Don Ø reelt gerne vil blande sig på områder, han ellers tidligere har gjort meget ud af at fortælle, har overdraget til folk med bedre forstand på det, end ham selv. Så opgavefordelingen er mildest talt bluret. Men sportsdirektørens opgaver synes nu i øvrigt er være mere end hvad han evner. Således undrer det mig meget - rigtig meget - at en person der står i spidsen for den sportslige udvikling, har gjort sig den konklusion på sæsonen 2007/2008 (og i særdeleshed foråret 2008), at der (medregnet afgangene fra Allbäck og Silber) skulle tilføjes en, max to, nye spillere til truppen. Og i øvrigt - hvad der er langt, langt, langt værre - at de (eller den!) spillere/spiller så ikke var på plads allerede tidligt efter sæsonafslutning. Det er som om, at CV først griber tingene an i efter absolut sidste udkald - hvilket er dybt bekymrende. Jeg påstår ikke at det er et let job han har, men sværere er det altså ikke, hvis der ellers ligger en bare nogenlunde brugbar køreplan klar. F.eks. burde en overgangssum for Anders Svensson (hvis han da er et emne) have været forhandlet på plads, længe inden transfervinduet åbnede. Ståle og CV kunne allerede inden sæsonafslutning se, at det var en type som ham der manglede - hvorfor i hulen så først begynde jagten, godt en måned inde i transferperioden? Det giver simpelthen ingen mening.