Er det ikke lige præcis det der har bragt truppen til hvor den var sidste år?
At der blev hentet spillere som MULIGVIS kan blive en succes, til priser som denne?
4 millioner EUR er jo ikke noget klubben ikke kan lægge - tror bare ikke de kaster dem efter en mand, som dybest set ikke har præsteret noget videre de sidste to år - og som skal genstartes og som muligvis kan finde et fornuftigt niveau igen.
I Burnley (første gang) havde han en flot sæson og scorede pænt med mål - så han har niveauet til at blive en profil - spørgsmålet er så bare om han kan genfinde det.
Alle spillere du henter er jo altid kun en muligvis succes - om det så er talenter, ældre landsholdsspillere eller fra konkurrende klubber i SL.
Dem vi "vil" bide skeer med i Europa smider snildt 30 millioner for en potentiel profil - og når jeg skriver "vil" så mener jeg os fans, for jeg er stadig ikke sikker på at vi fans er af samme opfattelse som ledelsen af hvad klubben skal.
Deraf også et langsomt vindue hvor vi jo ikke ved om Speakman er ansat på baggrund af at han skal være en magiker der finder unge profiler til småpenge og skal sælge dem dyrt. Det lugter derhen af i hvert fald, det er helt sikkert. At man så kan supplere med transferfrie ældre spillere er så en del af opskriften.
Vi gav jo også knap 20 millioner for Fischer for 8 år siden med en stor signon oveni - så at vi kan få en spiller i samme aldersgruppe til lidt mere 8 år senere giver fin mening for mig.