@Uggi
Jeg er helt enig med dig mht. Amrabat. Første gang jeg så ham spille mod os, tænkte jeg bare "Wow, hvem er denne spiller!?". Han er hurtig, teknisk dygtig og har en utrolig stærk fysik. Han minder lidt om Keita mht. styrken. Det er virkelig svært at bremse ham. Amrabat har potentiale til at blive en klassespiller.
Mange siger, at Burak Yilmaz ikke kan begå sig i Galatasaray, fordi han tidligere floppede i Istanbul (Besiktas og Fenerbahce). Da han var i Besiktas, var han blot et talent og hos Fenerbahce fik han aldrig rigtigt i chancen. I Trabzonspor satsede man på ham som angriber og han har gennemgået en kæmpe udvikling dér. Den Burak, vi har købt, er ikke den samme Burak, som spillede for Besiktas og Fenerbahce. Han er Tyrkiets bedste angriber i øjeblikket og det er en kæmpe gevinst at have ham i truppen.
Problemet med Amrabat-handlen er, at vi har skullet give PSV nogle penge, fordi de ejede nogle af Amrabats rettigheder. Det siges, at vi er nået til enighed med dem og at han bliver præsenteret i morgen. Det bliver spændende.
I øvrigt siges det at vi jagter Affelay, som tilsyneladende er en af Amrabats bedste venner. Affelay er oprindelig også marokkaner og har spillet sammen med Amrabat i PSV. Kender ikke meget til Affelay, men synes at vi mangler en kant til.
Det er lettere at få en kamel over en grøft end at få en tåbe til at lytte til fornuft