Sabri-sagen er noget kontroversielt, jeg tror man skal passe rigtig rigtig meget på ikke at skabe endnu et problem som kommer til at plage os hele sæsonen. Hvis han skal væk, så skal det gøres med manérer, helt unikt, med pressekonference og det hele. Ellers er den Galatasaray-kultur man taler om, blot en illusion.
Hakan Ünsal skrev at han var ret sikker på det var Ünal Aysals beslutning, mens Aysal siger det udelukkende er Prandellis beslutning, og at det godt kan ske Prandelli vil have ham tilbage hvis Sabri taber sig nogle kilo.
Jeg tror personligt at det her er en advarsel. Prandelli er kommet til for at være med til at reformere Galatasaray. At smide kaptajnen ud af truppen gør hele truppen usikker og skærper koncentrationen og arbejdsiveren, spillerne ved at der er hård kamp, ikke bare om start 11´eren, men også om at være i truppen. Alle skal tage sig sammen. Det er jo ikke sådan at man har været ude at købe en ny højre back, Eboue er sådan set på vej væk. Jeg tror det her er et signal til truppen.
Derudover synes jeg da det er helt ad helvede til at Sneijder først slutter sig til truppen midt i august - så vil der naturligvis gå tid før han er i form og klar til kamp.