Redigeretman 23. apr 2012
Og på hjemmebane har vi vundet over samtlige hold i top 8:
Juventus-Milan 2-0
Juventus-Lazio 2-1
Juventus-Udinese 2-1
Juventus-Napoli 3-0
Juventus-Roma 4-0
Juventus-Inter 2-0
Juventus-Catania 3-1
Juventus Stadium er en fæstning - en af årsagerne til, at vi kæmper om mesterskabet i år. Det betyder meget at spille på en så intim fæstning. Havde vi stadig spillet på Olimpico tror jeg næppe vi havde vundet alle disse otte kampe. Men sikkert spillet 1-2 af dem uafgjort.
Jeg tror, at Juve kommer til at gøre det godt i CL. Vi har for første gang siden de glade 80´ere (der var nemlig også en super stemning på det gamle Stadio Comunale) et stadion, som decideret indgyder frygt hos modstanderne og det betyder især meget i knald-og-fald kampe som i f.eks. en 1/8- eller kvartfinale i CL. Her husker jeg, da vi spillede på Olimpico og Delle Alpi manglede vi lige de 10% fra publikum, som tit kan være afgørende i sådanne tætte kampe. En støtte som f.eks. United, Barcelona og Real Madrid altid har. Men nu får vi samme støtte på Juventus Stadium.
På Delle Alpi var det jo stort set kun i de helt store kampe, at vi havde den der fantastiske stemning på stadion. Som i kampene mod Real Madrid, hvor vi altid vandt og der altid var fuldt damp på lokomotivet (sjovt nok, når jeg husker tilbage på de 5-6 største kampe på Delle Alpi, har vel tre af dem været mod Real!). Men i almindelige CL-kampe var der ofte en mat stemning på stadion og det mener jeg kostede os et par points hist og her.
Jeg synes, at mange på bold.dk mangler storsind og tolerance. Hvorfor skal folk tales ned til eller kaldes idioter eller vrøvlehoveder, fordi man har en mening som går imod DEM? Ingen har patent på sandheden og der bør være plads til meningsforskelle...