Redigeretman 14. maj 2012
Jeg vil nu meget gerne vinde CL, mest fordi det er en turnering, som vi kun har vundet to gange før og som virker som lidt af en forbandelse for os. Hold da op hvor har vi mange gange været lige ved og næsten i CL!
Når dette er sagt, så har Scudetto´en en fantastisk smag. Det er immervæk den turnering man kæmper for hele året rundt, søndag efer søndag i 38 spillerunder. Og til sidst er det altid det stærkeste hold, der vinder. Hvorimod i CL er det altså ikke altid det stærkeste hold, der vinder. Det bliver det ikke i år, hvor to hold, der har været meget svingende nationalt, står overfor hinanden i finalen. Der er mægtigt stor præstige i CL, helt sikkert, men pointen er, at man vinder næsten aldrig Serie A på grund af held, men CL kræves der vanvittigt meget held for at vinde. Naturligvis skal man også være gode, men held vil jeg mene er 25% af det, hvor en Scudetto er kun 5% held, men 95% dygtighed.
Nogle historiske eksempler (set fra en Juve-synsvinkel):
1978: Juve har et sindssygt stærkt hold, faktisk halvdelen af det italienske landshold, der spillede pragtfuld bold ved VM i Argentina. Men i Mesterholdenes Europa Cup (det der er CL i dag) ryger man uheldigt ud i semifinalen mod et klart dårligere hold som Club Brügge. Juve har klart flest chancer i begge kampe, men brænder for meget og Brügge scorer vel på halvdelen af deres chancer set over to kampe.
1985: Juve har en halvdårlig sæson i ligaen og bliver kun nr. 5 langt efter Verona med Elkjær. Men trods en dårlig sæson i ligaen vinder man Europa Cup´en for mesterhold efter den tragiske Heysel-kamp mod Liverpool. Men Juve var sjovt nok ikke særligt godt spillende i den sæson, så de blev europamester uden at være Europas bedste.
1986: Juve har en kanonsæson og vinder Scudetto´en og Intercontinental Cup. Men i Europa Cup´en for mesterhold er man meget uheldige i kvartinalen, hvor man ryger ud mod Barcelona på trods af dominans i begge kampe. Laudrup kører rundt med Barca, men Juve brænder den ene kæmpechance efter den anden især i returkampen. Og så går Barca videre på et drop af den ellers så solide keeper Tacconi. Juve var meget bedre i 1986 end i 1985 - men vandt altså Mesterholdenes Turnering i ´85, men røg uheldigt ud i kvartfinalen i ´86.
1995: Juve bliver kun nr. 2 i Serie A efter Milan, der spiller klart bedst og vinder mesterskabet fortjent. Men selvom man kun er nr. 2 i Italien, vinder man Champions League efter et par kanonkampe mod primært Real Madrid og Ajax. Bestemt fortjent nok, men alligevel lidt pudsigt at man kan vinde CL når man kun er Italiens næstbedste hold i sæsonen.
1997: Juve spiller fantastisk fodbold og vinder mesterskabet sikkert og vinder desuden Intercontinental Cup og den Europæiske Super Cup. I Champions League brillerer man totalt og er sæsonen igennem det bedste hold og slår bl.a Manchester United og Ajax ganske sikkert. Men ak ak: i finalen spiller man på udebane i Tyskland mod Dortmund og har dommeren Puhl imod sig. Han har flere kendelser imod Juve og Juve taber 1-3 på trods af dominans i det meste af kampen. Dortmund var den sæson dårligere end Juve men vandt finalen på held og dommertække (og bevares også lidt på effektivitet, det skal vi ikke tage fra dem).
2003: Juve bliver sikkert mestre i Italien, hvor Milan har en halvdårlig sæson. Men på trods af en svingende indsats i den hjemlige liga, ender Milan med at vinde CL foran Juve i finalen i Manchester, hvor Juve var handicappet af at undvære den karantæneramte Nedved. Milan var bedst på selve aftenen, men set over hele sæsonen spillede Juve det bedste fodbold og det virkede derfor ret tilfældigt, at Milan vandt CL i sidste ende. Igen: det var ikke det bedste hold, set over en hel sæson, der vandt CL. Mens det bedste hold vandt Serie A sikkert.
Der er altså mange eksempler på, at et hold, der har spillet super i ligaen, ikke har vundet CL, selv når de har fortjent det. Mens hold, der har været dårlige i ligaen, har vundet CL på enten held, dommertække eller på at ramme dagen i finalen.....
DERFOR mener jeg, at en Scudetto på sin vis er mere værd, rent sportsligt (men dog ikke præstigemæssigt) end Champions League.
Men fik jeg valget, så ville jeg vælge CL - mest fordi vi kun har vundet to af dem. Mesterskaber har vi trods alt 30 af (28 ifølge de officielle statistikker). Men stadig synes jeg, at mesterskabet et eller andet sted har større SPORTSLIG værdi, fordi du ikke kan vinde en Scudetto på held. Mens i CL, hvis der er 5-6 hold, der er lige gode, så er det ofte det heldigste, der løber med trofæet til sidst.
Jeg synes, at mange på bold.dk mangler storsind og tolerance. Hvorfor skal folk tales ned til eller kaldes idioter eller vrøvlehoveder, fordi man har en mening som går imod DEM? Ingen har patent på sandheden og der bør være plads til meningsforskelle...