Redigerettirs 29. maj 2012
Pizzarro:
sådan kunne det måske lyde for dig, men faktisk mener jeg netop, at man er usyldig indtil det modsatte er bevist - og først skyldig, når det er bevist.
Jeg har aldrig set beviser for at Juve gennem Moggis adfærd påvirkede resultaterne på banen i sæsonen 2004-2005 og året efter. Derfor mener jeg at mesterskaberne er 30. Hvis beviserne en dag bliver fremlagt, ændrer jeg gerne mening. Dommen i den netop afsluttede civile retssag i Napoli sagde jo også, at "Il campionato non fu alterato": Udfaldet af turneringen blev ikke ændret. Hvorfor skulle Juve så fratages to mesterskaber? Hmm...
Angående Conte, er der endnu ingen beviser for hans skyld. Der er tale om et kompromitterende vidneudsagn fra én mand, nemlig Carobbio. Men Carobbio er jo blevet modsagt af flere andre Siena-spillere, bl.a. målmanden, som har udtalt, at Conte tværtimod gjorde alt for at motivere Siena til sejr i den famøse kamp mod Novara. Så indtil videre er det påstand mod påstand. Og derfor mener jeg ikke, at Juve skal fyre Conte på nuværende tidspunkt. Men klart at hvis der kommer beviser i sagen, er det noget andet.
Nu har politiet rangsaget Conte og hvis de finder beviser, der kan støtte Carobbios påstande, tager vi den derfra. Jeg understreger, at hvis Conte er skyldig, skal han fyres og aldrig træne Juventus igen. Der skal ikke herske tvivl om, at det er min holdning. Men jeg er imod folkedomstole, hvor manden dømmes skyldig af pøblen før beviserne imod ham er fremlagt. Jeg mener at Moggi og Juve i 2006 var ofre for en sådan pøblens domstol og at der reelt aldrig er kommet afgørende beviser frem i sagen. Men den diskussion har vi taget mange gange før, så det skal jeg ikke uddybe nærmere nu.
Jeg synes, at mange på bold.dk mangler storsind og tolerance. Hvorfor skal folk tales ned til eller kaldes idioter eller vrøvlehoveder, fordi man har en mening som går imod DEM? Ingen har patent på sandheden og der bør være plads til meningsforskelle...