Redigeretfre 22. jun 2012
Klubber der køber et delejerskab har som oftest en større interesse i at bruge denne spiller.
Eks: Juve har et stort målmandstalent, BOB, men Buffon sidder tungt på pladsen, hvilket hindrer BOBs udvikling.
Lecce mangler en målmand og køber 50% af BOB for €2 mill. Nu har de taget penge op af lommen for ham, det viser at de tror mere på ham end hvis det blot var et lejemål, og de har nu en interesse i at tjene på deres investering, dvs de vil arbejde for at få ham udviklet som spiller så de enten selv kan bruge ham eller sælge deres halvdel videre med fortjeneste.
Husk at delejerskaber er af 2 års varighed (mener jeg).
2 år senere går Buffon på pension, og BOB har i mellemtiden udviklet sig bedre end man turde håbe, og har stået regelmæssigt i Serie A/B for Lecce. Levve og Juve sætter sig til forhandlingsbordet, og opnår enighed om at Juve køber Lecces 50% af BOB tilbage for €10 mill.
Dvs Juve giver €8 mill for at have en spiller på græs i en mindre klub? Ja. De €8 mill er hvad Lecce tjener på at færdigudvikle spilleren, og for Juve er det pebbernødder i forhold til at man står med den nye Buffon.
Var han blot blevet lejet ud var der større chancer for at han ville ende på bænken, og var han blevet i Juve havde Primaverabold ikke været højt nok niveau til ham.