Man har totalt kontrol over kampen, og så går man helt i sort, når kampen skal afgøres.
Det er en mentalblokering. Trænerskiftet var desværre ikke nok til at bryde den.
Sissoko er i øvrigt helt håbløs på bolden for tiden. Elendige førsteberøringer og alt for lange træk. Da Melo var værst smed han ikke bolden uprovokeret væk halvt så mange gange som Sissoko nu.
Nu har Zac en uge til at få styr på tingene. Hvis der ikke kommer 3 point på kontoen mod Livorno er sæsonen endegyldigt forbi. Så er det farvel Europa, og vi kan så kun prise os lykkelige for, at der tidligere på sæsonen blev skrabet så mange point sammen, at nedrykning trods alt ikke bliver et tema.
74% af angrebene foregik ind over midten. Det er ikke noget under, at man konstant løber ind i en mur af spillere. Det er noget af det Zaccheroni skal arbejde. Noget andet er naturligvis opdækning i forbindelse med dødboldsituationer. Det er jo grotesk så mange mål, der er lukket ind i forbindelse med disse.
@Gusten
Candreva spillede da til venstre for Melo, der havde Sissoko på sin højre side. Melo var indtil udskiftningen den der stor dybest på midtbanen. Samme rolle som hidtil, bortset fra at Candreva naturligvis tilbød mere hjælp i det opbyggende spil end de andre alternativer til ydrepositionerne på midtbanen. Hvis man ser bort fra Camoranesi naturligvis.
Den helt store forskel er, at Melo af en eller anden grundt er blevet væsentlig mere sikker i pasningsspillet, måske fordi Zac har fået fortalt ham, at det kreative opbyggende spil ikke hviler på hans skuldre. I hvert fald var Melo den spiller på banen, der havde den højeste andel af succesfulde afleveringer og det kombineret med, at han, næstefter Diego, var den spiller med flest afleveringsforsøg.
Det er dog ikke nogen overraskelse, at nu hvor Melo endelig er ved at nå niveau, så bliver han skadet. Skal vi gætte på en måned på sidelinjen for hans vedkommende?
Candreva er stadigvæk noget svingende og virker en smule tynget af omstændighederne. I 2 halvleg frem til 1-0 målet var han banens bedste.
Jaja, man kan jo ikke vinde hver gang, og nogen kan tilsyneladende aldrig vinde…
Det er en mentalblokering. Trænerskiftet var desværre ikke nok til at bryde den.
Sissoko er i øvrigt helt håbløs på bolden for tiden. Elendige førsteberøringer og alt for lange træk. Da Melo var værst smed han ikke bolden uprovokeret væk halvt så mange gange som Sissoko nu.
Nu har Zac en uge til at få styr på tingene. Hvis der ikke kommer 3 point på kontoen mod Livorno er sæsonen endegyldigt forbi. Så er det farvel Europa, og vi kan så kun prise os lykkelige for, at der tidligere på sæsonen blev skrabet så mange point sammen, at nedrykning trods alt ikke bliver et tema.
74% af angrebene foregik ind over midten. Det er ikke noget under, at man konstant løber ind i en mur af spillere. Det er noget af det Zaccheroni skal arbejde. Noget andet er naturligvis opdækning i forbindelse med dødboldsituationer. Det er jo grotesk så mange mål, der er lukket ind i forbindelse med disse.
@Gusten
Candreva spillede da til venstre for Melo, der havde Sissoko på sin højre side. Melo var indtil udskiftningen den der stor dybest på midtbanen. Samme rolle som hidtil, bortset fra at Candreva naturligvis tilbød mere hjælp i det opbyggende spil end de andre alternativer til ydrepositionerne på midtbanen. Hvis man ser bort fra Camoranesi naturligvis.
Den helt store forskel er, at Melo af en eller anden grundt er blevet væsentlig mere sikker i pasningsspillet, måske fordi Zac har fået fortalt ham, at det kreative opbyggende spil ikke hviler på hans skuldre. I hvert fald var Melo den spiller på banen, der havde den højeste andel af succesfulde afleveringer og det kombineret med, at han, næstefter Diego, var den spiller med flest afleveringsforsøg.
Det er dog ikke nogen overraskelse, at nu hvor Melo endelig er ved at nå niveau, så bliver han skadet. Skal vi gætte på en måned på sidelinjen for hans vedkommende?
Candreva er stadigvæk noget svingende og virker en smule tynget af omstændighederne. I 2 halvleg frem til 1-0 målet var han banens bedste.
Jaja, man kan jo ikke vinde hver gang, og nogen kan tilsyneladende aldrig vinde…
Vincere non e importante. E l'unica cosa che conta!
90 anni di Agnelli, una storia di trionfi - Grazie Avvocato
