Prandelli er jo en tidligere Juventus-spiller og er en sympatisk mand, som jeg egentlig godt kan lide som person. Han er også en okay træner.
Men jeg mener ikke, at han er en toptræner på niveau med Conte, Capello, Lippi, Ancelotti, Trapattoni, Mazzone o.s.v.. Den største klub, han har trænet, er Fiorentina og der gjorde han det godt. Men han har jo egentlig aldrig rigtigt vundet noget og tit synes jeg, at hans dispositioner virker ulogiske. Jeg begriber ikke, at han i går satte Motta ind i stedet for Montolivo. På et tidspunkt hvor Italien var bagud 0-2 sætter han Motta ind, som nærmest er endnu mere defensiv end Montolivo (Montolivo ligger da en del gode pasninger). Og især er det uforståeligt, da Motta viste sig ikke at være fit og blev skadet efter 2 sekunder nærmest. Og den slags lidt underlige dispositioner synes jeg generelt, at Prandelli har for mange af.
Ligesom det også er underligt, at han ikke forsøgte sig med Giovincos friskhed og uberegnelighed, nu hvor de andre spillere var så trætte. Giovinco kunne have gjort en forskel i går.
Nå, nu er dette jo Juve-forum og vi skal vel ikke diskutere Prandelli. Men jeg greb bare den bold, som der lige blev kastet op i luften.
Jeg synes, at mange på bold.dk mangler storsind og tolerance. Hvorfor skal folk tales ned til eller kaldes idioter eller vrøvlehoveder, fordi man har en mening som går imod DEM? Ingen har patent på sandheden og der bør være plads til meningsforskelle...