Snak

Italiens spillere VAR mere trætte end spaniernes, det sås ved, at to af dem udgik med skader og måtte udskiftes. Et par andre var heller ikke helt fit, f.eks. De Rossi og Abate.

Forklaringen er enkel: italienernes sammenpressede kalender:


Kvartfinaler:

23. juni: Spanien-Frankrig 2-0
24. juni: Italien-England 0-0 (sejr efter straffe)

Semifinaler:

27. juni: Portugal-Spanien 0-0 (spansk sejr efter straffe)
28. juni: Italien-Tyskland 2-1

Finale:

1. juli: Spanien-Italien 4-0

Spanien havde én dag mere til at spille de sidste tre kampe end Italien havde. Det kan sagtens have været afgørende i sidste ende. Især fordi Spanien havde en hviledag ekstra op til netop finalen. Selvom de var ude i forlængning mod portugiserne, mener jeg stadig at de havde fordel af en ekstra dag til at restituere i inden finalen.

Ja Allegri den taber. Tænk kun at have vundet årets træner med Cagliari, så er man sgu en mand uden talent, og format. Simpelthen ringe at han ikke vinder med en trup, hvor han ikke har stillet med samme elleve tre kampe i streg grundet skadesproblemer. Kontiunitet er stærkt overvurderet... det samme er objektivitet i øvrigt!

Nu er det dig, der kalder Allegri en taber, ikke mig ;)

Jeg sagde såmænd bare, at jeg ikke mener han er helt så god en træner som Conte. Hvilket især skyldes, at jeg ikke mener, at han har formået at få Milan til spillemæssigt at levere noget særligt god fodbold. Det har været effektivt, ja, men ikke særligt kønt at se på. Og uden Zlatan havde man næppe vundet noget som helst. For spillet har ikke været til det.

Angående skaderne, så kunne det jo tænkes, at Allegri og staben i Milan selv havde et ansvar for de mange skader. Bare en tanke.

Milan spillede da lige så god fodbold i mesterskabssæsonen i 2010/11, som Juventus gjorde i den forgangne sæson. I den forgangne sæson var Milans spil meget mere baseret på Zlatans kvaliteter pga. de mange skader. Derfor var der ikke kontinuitet i præstationerne.

Det er jo undersøgt, navnligt pga. Pato, men der var ikke noget at komme efter. Man røg ind i de mest obskure skader, særligt ved Cassano samt Rino.

Og det er noget af et statement at komme med at Zlatan sørgede for mesterskabet, da han den sidste halvdel af Scudetto sæsonen ikke leverede nævneværdige præstationer, det var mere en solid van Bommel, Silva og Nesta akse kombineret med Princes gennembrud og brasilianske kunstnerier af særligt Robinho, og Pato. Spillemæssigt forbedrerde Milan sig markant i Scudetto sæsonen henover sæsonen.

Denne sæson har man bevæget sig tilbage til plan b, fordi Prince og Aquilani, som begge startede sæsonen fremragende løb ind i kontinuerlige skadesforløb, som bestemt satte sine spillemæssige begrænsninger når substitutterne hedder Urby og Nocerino. Flair for spillet, og kreativt spil smadres når disse to skulle erstattes gang på gang. At Pato og Cassano stort set var ude hele sæsonen, mens Robinho ledte efter sin form hele året, og Rino samt Flamini ryger ud hele sæsonen gør absolut tingene sværere for Allegri. Manden er ikke perfekt, men han ændrede spillestilen til mere simpelt(bolde til Zlatan) fordi han ganske enkelt ikke havde spillere til rådighed ved sin træninger fordi de lå på lazarettet.

Det burde absolut komme med i vurderingen, og der er det så igen jeg efterlyser objektivitet istedet for de altid zebrafarvede briller. Byt Pirlo med Marrone og Marchisio med Padoin i store dele af sæsonen, og du vil nok løbe ind i samme problemer som Allegri.

Italiens spillere VAR mere trætte end spaniernes, det sås ved, at to af dem udgik med skader og måtte udskiftes

Ja, fordi Mottas fiber efter 3 minutter på banen havde helt sikkert noget at gøre med træthed.. Generelt er der jo heller ikke nogen sammenhæng mellem skader og træthed, med mindre det er krampe.

Desuden så er spillerne på det her niveau vant til at spille 3 gange på 7 dage, så det ville være mærkeligt, hvis trætheden allerede begyndte at spille en rolle efter 5-6 kampe. Det er klart, det giver spanierne et forspring at have en hviledag mere, men det burde ikke have så stor betydning. Der var bare klasseforskel på de to mandskaber.

Du mener ikke, at skader kan have noget med træthed at høre? Overbelastningsskader er en myte? Der er ikke større risiko for at en skade springer op, når man forhaster sin tilbagevenden?

Interessant.

De italienske midtbanespillere løb markant mindre i finalen end i det første møde. Var det snarere fordi, at de ikke gad, end det var træthed, der spillede ind?

Var det fordi, at de ikke gad, at Barzagli og De Rossi sprang træningspassene mellem semifinale og finale over med en undskyldning om, at deres kroppe simpelthen var så drænet for energi, at de var umulige at gennemføre på forsvarlig vis?

Om de italienske spillere var mere trætte end de spanske? De spanske midtbanespillere løb i hvert fald væsentligt mere i finalen end de italienske. Det var ikke tilfældet i den første kamp.

Om Spanien havde vundet alligevel? Sandsynligvis. Det vil de sikkert gøre i 6-7 ud af 10 opgør, men at påstå, at træthed intet havde at gøre med kampens forløb, virker altså ikke videre gennemtænkt.

Jeg tror også at en vist form for brugt"hed" var en faktor. Men alligevel har alle 11 af Spaniens markspillere spillet markant flere kampe end Juve´s ditto. Ellers Italiens ditto, for den sags skyld. I og med vi taler 90 % Real og Barca, så har man, udover Pokal og Liga, spillet til Semi´en i CL, og for Barca´s vedkommende også spillet VM i Ligegylddighed. Det er 9 eller 10 af de der satans onsdagskampe, som jeg har vænnet mig til at Februar, marts og April uungåeligt bliver til, når man er langt fremme i alle turneringer. Og Silva har spillet efter Prl. overmenneskeprogram, med 4 turneringer og vinter-boxing-day-galskaben.

Jeg vil mene at Italiens trup er for gode, til at træthed bliver så stor en faktor. Meget af den undskyldning man evt. søger, bør findes i at man efter 60 minutter var en mand i undertal, bagud 2-0. 4-0 var for stort, men ikke når man ser på at det var 11 vs 10. En mere gangbar undskyldning er at hverken Chiellini eller Motta var fit. Dvs. at de for hurtigt var blevet meldt klar efter skader, og det er altså ikke noget der direkte skyldes 24 timer mindre at hvile sig i. Det bunder i at Prandelli ikke stolede nok på sin bænk, til at turde undlade dem. Og Motta var, som type, det mest logiske valg til indskiftning på det givne tidspunkt.

Jeg synes ikke der fra Calcio´s side behøver være så meget at skamme sig over. Folk bør, og vil, respektere at Italien kom længere end de fleste har troet. Den overdrevne fokus på træthed er et ærgerligt forsøg på at redde ansigt. Noget som man, strengt taget, ikke har behov for. Buffon bør have den yderste respekt for at sige det, som det er. (især efter 2004 og alt det...ahem, tuderi).

Italiensk bold er kommet så overmenneskeligt langt efter Caliopoli. Det er jeg usikker på at andre ville kunne gøre så hurtigt, og så godt. Alene det at Inter har, hvad, 1,5 italienere(?) i deres trup, gør det endnu mere imponerende, når nu de overtog det vakuum der blev skabt. De har ikke just leveret talent til Gli Azzuri i dén periode.

Overbelastningsskader sker oftest i udholdenhedssport, hvor bevægelsesmønstrene er ensartede og sker i et konstant tempo som fx cykling og langdistance løb, hvorfor jeg ikke mente, at det var særligt relevant for fodbold. Der er ingen tvivl om, at Mottas skade skete på grund af dårlig opvarmning. Chiellini kan jeg ikke sige noget om, da jeg ikke lige så, hvad der skete. Dermed ikke sagt, at de ikke kan ske i fodbold, men hvis de sker for Italien, så burde de også ske for Spanien i det mange af spillerne derfra har spillet flere kampe på sæsonen end de italienske. En dag fra eller til giver ikke overbelastningsskader.

Jeg vil gerne se en statistik på, at spanierne løb væsentligt mere end italienerne, for det tvivler jeg på.

Barzagli og de Rossi har begge døjet med skader lige før og under slutrunden, hvilket måske er forklaringen på, hvorfor netop de to lige sprang over træningspassene.

Klejne siger det meget godt; det er som om hele den italienske side af bold forsøger at finde på undskyldninger for, at de ikke kunne spille lige op med det bedste hold i verden (historien?). Der er ingen skam i at tabe til Spanien.

Der var kun 2 italienske midtbanespillere, der spillede 90 minutter i begge kampe. Derfor er deres løbeindsats ganske sammenlignelig.

Marchisio løb 12,179 km i den første kamp. 10,925 km i finalen. 73,523 km set hele turneringen. Det er med afstand det længste en spiller løb under slutrunden.

Pirlo løb 11,891 km i den første kamp og 10,905 km i finalen. 72,780 km set over hele turneringen. Det er det næstlængste en spiller løb under slutrunden.

De Rossi løb 10,645 km i finalen. Thiago Motta spillede på midten i den første kamp, hvori han dog blevet skiftet ud kort før tid. Han tilbagelagde 10,999 km i den kamp.

Xavi løb 11,662 km i den første kamp. 11,513 km i finalen. 68,117 km set over hele turneringen

Xabi Alonso løb 11, 414 km i den første kamp og 11,206 km i finalen. 68,870 km set over hele turneringen.

Busquets løb 10,873 i den første kamp og 10,203 km i finalen. 66,576 km over hele turneringen.

De 3 italienske midtbanespillere gik altså fra at løbe væsentligt mere end spanierne i den første kamp til at løbe noget mindre end spanierne i finalen - indrømmet, markant var en stramning, der blev foranlediget af det markante fald i forhold til den første kamp.

Det markante fald i den tilbagelagte distance hos italienerne er blot endnu mere påfaldende, eftersom de jo spillede med 10 mand i en halv time. Normalt burde det få de enkelte spillere til at løbe endnu mere. Specielt når man er bagud i en finale og derfor må formodes at give alt, hvad man har i sig. Omvendt inviterede både stillingen og overtallet spanierne til at løbe mindre i finalen.

Hvad angår skader, så er lyskeskader vel et typisk eksempel på en overbelastningsskade, der er ekstremt udbredt i fodbold?

Risikoen for forstrækninger øges desuden i takt med at fodboldspillere bliver trætte. Det er også påvist, at 25% af alle fodboldskader i kampsituationer opstår i de sidste 10-15 minutter, hvor trætheden for alvor er begyndt at sætte ind.

Det er vel i øvrigt de færreste, der er fuldkommen overbeviste om, at Italien ville have vundet, selvom spillerne havde været 100% kampklare?