Som jeg ser det er Del Piero væsentlig bedre til at holde fast i bolden og er langt mere kreativ end nogen af de andre. Han har samtidig en glimrende, men for modstanderne sikkert ganske frustrerende, evne til at trække frispark, når det er nødvendigt. Cassano har de samme evner, men han er af meget gode grunde ikke aktuel.
Forventningerne har med rette været høje til Del Piero ved de sidste slutunder, men faktum er jo at han på ingen måde har gjort det dårligere end de andre angribere. Han huskes blot stadigvæk for den chance han brændte i 2000, efter han ellers havde spillet en fin turnering og blandt andet, efter Zambrotta’s udvisning, gjort det glimrende som wingback i semifinalen mod Holland.
I 2002 var han indskiftningsspiller. Han fik et kvarter i den første kamp, som Italien vandt 2-0, spillede ikke i den anden kamp, som blev tabt 2-1 og spillede 12 min. i den 3. kamp, hvor han med sit mål til slutresultatet 1-0 sendte Italien videre fra gruppespillet. I ottendedelsfinalen ved vi jo alle, at der ikke var tale om en rigtig fodboldkamp, men her spillede Del Piero godt en time. Da han blev skiftet ud førte Italien 1-0. Den eneste italiener, udover Del Piero, der scorede i den slutrunde var Vieri.
I 2004 spillede han en time i 0-0 kampen mod DK og 80 min. i 1-1 kampen mod Sverige. I den sidste kamp mod Bulgarien spillede Del Piero hele kampen og lagde op til et af de 2 mål. Cassano og Perotta var de eneste, der scorede for Italien i den slutrunde, som hverken var god Del Piero eller Italien.
I 2006 spillede Del Piero 8 minutter i den første kamp som Italien vandt 2-0. 1-0 var stillingen da han kom ind. Han spillede 25 min. i 1-1 kampen mod USA og var ikke på banen i den sidste kamp i gruppespillet. Han spillede 75 min. mod Australien uden at imponere. Han scorede målet, der lukkede kampen mod Tyskland efter at have været på banen i et kvarter. I finalen kom han ind med 4 min. igen og scorede i straffesparkskonkurrencen. Kun Luca Toni og Matrix scorede flere mål end Del Piero.
I 2008 kom han ind i 3-0 nederlaget til Holland, da kampen var afgjort. Han spillede 80 min. i 1-1 kampen mod Rumænien. Han lægger op til Italiens ene mål og bliver snydt for et straffespark af… Øvrebø…
Næste optræden var i 0-0 kampen mod Spanien, hvor han kom ind med 12 minutter igen af den forlængede spilletid. Han fik ikke taget det 5. og sidste straffespark, han ellers var udset til, da Di Natale og De Rossi inden da havde brændt deres. Ingen angriber scorede i denne slutrunde.
Det er måske ikke prangende men på ingen måde så elendigt, som det ofte bliver udskreget til.
Vincere non e importante. E l'unica cosa che conta!
90 anni di Agnelli, una storia di trionfi - Grazie Avvocato