Om du vil det eller ej er de manglende aflytninger nu ganske relevante for sagen.
Ligesom det er relevant at Auricchio, som Gusten er inde på, udelukkende baserer sin viden om, at der skulle være foregået noget forkert i nogle af kampene på, at journalister fra ´GdS og CdS har skrevet i deres dækning af kampene. Tuttosport’s dækning er ikke medtaget, da de skulle være for partiske, noget han ikke sætter spørgsmålstegn ved, når det gælder de andre aviser eller Mediaset for den sags skyld. Prioreschi, Moggis’ advokat, sætter spørgsmålstegn ved denne fremgangsmåde og spørger Auricchio om han, hvis han overhørte en samtale om, at Paven var blevet myrdet, heller ikke ville tjekke om paven vitterligt var død, før han efterforskede, hvem der havde myrdet ham. En noget søgt men ganske underholdende analogi, men det ændrer ikke på at fremgangsmåden er kritisabel.
Auricchio’s holdning til 1-1 kampen mellem Juve og Cagliari er også ret interessant. Han bliver gjort opmærksom på, at nok var Trezeguet offside ved Emerson’s mål, men at Juve i selvsamme kamp blev snydt for et klart straffespark. Hans svar er, at det er en objektiv sandhed, at der var offside, mens det ved en forseelse i straffesparksfeltet er en subjektiv vurdering om der er straffespark.
Udover det åbenlyst forkerte i det udsagn, så forklarer det på ingen måde, hvorfor Racalbuto, som skulle være pro-Juve, undlader at dømme straffesparket, ligesom det ikke forklarer, hvorfor linjedommeren, der ikke skulle være under indflydelse af Moggi, undlader at hæve flaget i offside-situationen. Det sidste mener Auricchio dog er underordnet, da det alene er dommerens ansvar at dømme offside’en.
Derudover er det paradoksalt, at han, når der bliver spurgt ind til flere kampe i perioden, afviser at kommenterer på dem med den begrundelse, at de ikke indgår i undersøgelsen. At nogle kampe indgår mens andre ikke gør, er noget odiøst i den forstand, at anklagemyndigheden søger at tegne et billede af at Moggi igennem en længere periode kontinuerligt har påvirket dommernes kendelser.
Auricchio kommer også noget til kort, når der bliver spurgt ind til, hvad han baserer anklagerne på, når det kommer til beskyldningerne om, at dommerlodtrækningen skulle være forudbestemt af Moggi.
I sagen mod De Santis glimrer Auricchio også med ikke at kende reglerne for karantænegivning. Han var således ikke klar over, at ”pro-Juve-dommeren” havde været den direkte årsag til, at Zlatan fik 3 spilledages karantæne, der bl.a. holdt ham ude af den meget afgørende kamp mod Milan.
Til det tal, jeg kom med i sidste indlæg, kan i øvrigt tilføjes, at Juventus i perioden var det hold i Serie A, som færrest gange af alle havde fordel af at være en mand i overtal som følge af en udvisning til modstanderholdet. Igen må det konstateres at Moggi burde have gjort sit arbejde langt bedre.
Vincere non e importante. E l'unica cosa che conta!
90 anni di Agnelli, una storia di trionfi - Grazie Avvocato