Karakterer:
Buffon 5,5 - kunne have gjort mere ved det tredje mål måske, men de to andre synes jeg ikke han kan lastes for.
Barzagli 6 - solid kamp som altid, ikke hans skyld.
Bonucci 6 - vores bedste forsvarer i dag, godt med i opspillet igen igen.
Chiellini 5 - virker ikke helt skarp i øjeblikket, måske burde man giver Lucio chancen i et par kampe.
Lichtsteiner 5 - var heldig med ikke at blive vist ud, overgearet og upræcis. Han er en dygtig højre back i 4-4-2, men i 3-5-2 synes jeg han er mere på det jævne. Her er han ikke den optimale løsning (hellere Pepe eller Isla der).
Vidal 6,5 - scorde sikkert efter 22 sekunder og lavede mange gode ting.
Pirlo 6 - ikke så dominerende som før set, men dog en af de bedre.
Marchisio 5,5 - faldt til tider for meget ud af kampen, især i anden halvleg.
Asamoah 6 - mange gode ting, meget farlig, men valgte et par gange de forkerte løsninger (f.eks. indlæg i stedet for skud eller omvendt)
Giovinco 5 - han skuffer mig. Efter 11 runder har han endnu ikke for alvor været afgørende i en eneste kamp. Han er til tider spektakulær at se på, men han er jo ikke en type, der afgør kampene. Han er alt for let og klejn og mangler gennemslagskraft i de store kampe. Hans højde er som en 12 årigs og hans nærkampsstyrke som en 16 årigs - og det kommer man ikke langt med. Messi er også lille, ja, men han er meget mere robust og nærkampsstærk. Og så er Giovinco heller ikke teknisk så fantastisk, som mange gør ham til. Hans førsteberøringer er tit upræcise og når man er så lille som ham, skal den slags være helt i top hvis man vil rive sig løs af dygtige forsvarere som Ranocchia og Samuel.
Vucinic 5 - humørspiller, i dag havde han en dårlig dag og forsøgte i for høj grad de svære ting. Når han er god er han rigtig god, men to mål efter 11 kampe er ikke optimalt. Men sådan ER Vucinic altså bare....take it or leave it. Nogle gange er han middelmådig til dårlig, andre gange er han i verdensklasse. Men stabil bliver han aldrig.
Caceres 5 - ikke så god i dag som tidligere set, flagrende og usikker.
Bendtner 5,5 - startede elendigt, men spillede sig op til sidst og var tæt på at score fra en spids vinkel. Indtrykket af ham er, at han er i god form, men mangler lidt skarphed endnu. Men jeg ser hellere ham end Giovinco og Matri. Så i mine øjne er det Bendtner, Quagliarella og Vucinic der skal være førstevalg til de to angrebspladser - med Giovinco og Matri som reserver.
Quagliarella 5,5 - havde et par okay forsøg, men uden at kunne sætte et afgørende præg på kampen.
Jeg synes, at mange på bold.dk mangler storsind og tolerance. Hvorfor skal folk tales ned til eller kaldes idioter eller vrøvlehoveder, fordi man har en mening som går imod DEM? Ingen har patent på sandheden og der bør være plads til meningsforskelle...