Fin og fortjent sejr over lokalrivalen Torino. Men vi havde store problemer indtil udvisningen, og selvom jeg tror, vi havde vundet alligevel, var vi nok kommet til at kæmpe meget hårdt for sejren.
I anden halvleg fik vil lidt mere plads og Toro virkede trætte. Og Giovinco som jeg - med rette - havde givet dumpekarakter efter første halvleg, blev alligevel afgørende med en flot assist til det første mål og et godt mål til 2-0. Typisk Giovinco - meget ustabil og det ene øjeblik en lille Messi og det næste hamrende irriterende ;)
Mine karakterer:
BUFFON uden for bedømmelse. Torino havde kun én chance i kampen, den var ved 0-0 og var en kæmpechance, hvor de skød lige forbi mål. Men Buffon havde ingen redninger (bortset fra et forkølet langskud og et par nemme indlæg).
LICTHSTEINER 6 - tilbage på sin favoritposition spillede han en sikker kamp.
BONUCCI 6 - bed tænderne sammen efter et slag i første halvleg (han humpede rundt). Spillede en okay kamp, men havde en svipser ved 2-0 der kunne have været farlig.
BARZAGLI 6 - ret god kamp, men det trækker ned, at han burde have været udvist (tog bolden med hånden 10-15 minutter før tid, hvor han burde have haft sin anden advarsel, men heldigt at dommeren ikke så det. Det går dog lige op med, at Toro også skulle have haft en mand mere smidt ud i første halvleg, da ham der tog bolden med hånden ved straffesparket også havde en advarsel i forvejen..)
DE CEGLIE 6,5 - en god kamp af Valle d´Aosta-manden.
POGBA 7 - et fænomen, han må være Europas bedste midtbanespiller under 20 år.
PIRLO 6 - meget op og ned i aften. Hæsligt straffespark plus han laver et par meget risikable driblinger inde i eget felt. Men omvendt kan jeg ikke give ham dårlig karakter, da han også laver mange af sine sædvanlige lækre ting.
MARCHISIO 8 - MAN OF THE MATCH, to meget flotte mål og andre superdetaljer. På sine gode dage er han en verdensklassespiller. Derbyet betyder meget for ham, da han er født og opvokset i Torino og man kunne se, at han var supermotiveret.
GIACCHERINI 4,5 - elendig kamp, en af hans værste i Juve. Ellers god spiller, men meget ustabil (kan være super den ene dag og meget anonym den næste: en humørspiller!)
GIOVINCO 6,5 - helt forfærdelig første halvleg. Men i anden halvleg vågner han op til dåd og afgøre sådan set kampen, så alt i alt giver det en karakter lidt over middel. Men typisk Giovinco at være så svingende (der minder han om Giaccherini, selvom han har mere talent end Giak).
VUCINIC 5,5 - laver en del lækre ting, men mister også mange bolde. Han vælger for tit den svære løsning.
BENDTNER 6 - målet synes forhekset for ham. Igen i aften en fæl afbrænder fra 4-5 meters afstand. Men jeg synes bortset fra det at han spillede udmærket og lavede et godt arbejde for holdet, da han kom ind. Han var med i det tredje mål (som startede med en ét-to-kombination af Bendtner på kanten af feltet). Og han havde også et par gode assists. Men han skal snart til at score, for i Italien er fodboldverdenen sort og hvid, så hvis en angriber ikke scorer er han elendig ifølge italienerne. Så firkantede er italienske fodboldfans nemlig :)
ASAMOAH 6 - kom ind og bidrog med et godt arbejde for holdet.
MATRI uden for bedømmelse
Jeg synes, at mange på bold.dk mangler storsind og tolerance. Hvorfor skal folk tales ned til eller kaldes idioter eller vrøvlehoveder, fordi man har en mening som går imod DEM? Ingen har patent på sandheden og der bør være plads til meningsforskelle...