Jeg var overbevist om, at det var på spillerfronten du mente. Hvad angår ledelsen, så har de økonomiske beslutninger været fornuftige, også mere fornuftige end under triaden. De sportslige har til gengæld været håbløse. Secco kan åbenbart ikke arbejde uden Moggi, så jeg vil ikke græde mange tårer, om han skulle forsvinde.
@Frelser
Det kræver ikke mange blikke på regnskabet for at konkludere, at der ikke er €100 mio. at lege med til sommer. Desværre.
Hvordan er det i øvrigt lige det hænger sammen, at du erkender, at der har været massive forsvarsproblemer i denne sæson men samtidig mener, at vi er godt besat i forsvaret?
Cannavaro kører formentlig på sin sidste sæson i Juve, og der er under alle omstændigheder brug for en midterforsvarer på et rimeligt niveau. Derudover er vi usædvanlig dårligt besat på back-pladserne. Indkøbet af Grosso har fra start været dømt til at gå galt og De Ceglie har skuffet i denne sæson. I højreside er manglen på kvalitet så åbenlys, at jeg, for mit blodtryks skyld, ikke vil komme nærmere ind på det.
Midtbanespillerne er glimrende en for en, men sammen fungerer det slet ikke. Om det kan komme til det må tiden vise. Jeg krydser fingre for jeg tror ikke på forstærkninger der.
I angrebet gjorde Iaquinta det glimrende indtil sin skade. At han er totalt uskarp nu, kan der dog ikke være to meninger om. Amauri synes jeg i og for sig har mange gode kvaliteter, men han er totalt blottet for selvtillid og har om muligt haft en endnu ringere sæson end resten af holdet. Angrebet mangler i den grad speed.
Og hvis vi så ser på trænersituationen er den helt store favorit Benitez, som ligeledes har haft en forfærdelig sæson i Liverpool og i det hele taget har en lang række af elendige indkøb på samvittigheden. Håbløst!
Vincere non e importante. E l'unica cosa che conta!
90 anni di Agnelli, una storia di trionfi - Grazie Avvocato