Redigeretons 10. apr 2013
Helt ventet og i orden at vi ryger ud mod Bayern, som sammen med Barca og Real er verdens bedste hold pt. Ingen skam i sig selv.
Men det er lidt en skam at blive udstillet sådan i anden halvleg i aften. Jeg er skuffet over spillernes indstilling efter at vi kommer bagud (indtil da var Bayern kun knebent bedst og vi havde gjort det pænt). Men efter 0-1 er det som om at gassen går helt ud af ballonen - hvor jeg synes, at selvom vi er ude der, så skal vi sgu stadig give den gas og forsøge at få i det mindste 1-1 og redde æren. For mange spillere lunter rundt resten af kampen, nærmest opgivende. Det er utilfredsstillende.
Er dette virkeligt niveauforskellen, som vi mangler for at nå til tops i CL? Tja, jeg er lidt i tvivl. Hvis det er, synes jeg det er skræmmende. Jeg var overbevist om, at vi var noget tættere på. Men omvendt sidder jeg bestemt med en fornemmelse af, at selvom Bayern var superstærke og også gjorde os dårlige, så VAR vi under niveau i tre halvlege ud af fire. Kun første halvleg i aften er godkendt. Og det er ikke godt nok. Jeg mener stadig, at vi kan gøre det bedre. Også selvom modstanderen er Bayern, Barca eller måske Real.
Det største problem er, som jeg ser det, vores taktiske afhængighed af 3-5-2 og vores store ufleksibilitet. Bayern havde læst vores koncept 100% allerede i den første kamp, derfor er det måske dumt at stille med 3-5-2 igen i aften, når vi nu vidste, at Bayern havde læst os totalt. Men omvendt må jeg give Conte ret i, at vi ikke rigtigt pt. har spillerne til at spille med andre systemer. Pepe har været ude hele sæsonen og Isla har overhovedet ikke slået til. Og det var de to spillere, som skulle spille højre wing i 4-3-3. Uden dem går det ikke, slet ikke når begge vore højre backs Lichtsteiner og Cáceres også var ude i aften. Så jo, forståeligt, at Conte vælger det sikre og stiller med 3-5-2. Men også et eller andet sted et problem, at vi er så nemme at læse og ikke kan overraske taktisk. Jeg mener ikke at Bayern er SÅ meget bedre end os, som det har set ud til i disse to kampe. Men at halvdelen af forskellen skyldes, at de taktisk vandt begge kampe totalt. Læste os perfekt. Og vi havde intet at overraske med. Det er noget vi skal have rettet til næste sæson. Have flere alternativer. 3-5-2 har fungeret super for os et langt stykke hen ad vejen, men vi bliver også nødt til at have alternativer, når vi er læst totalt. Ellers er det håbløst.
Karaktererne:
BUFFON 6,5
BARZAGLI 6
BONUCCI 5,5
CHIELLINI 6
PADOIN 6,5
POGBA 6,5
PIRLO 5,5
MARCHISIO 4,5
ASAMOAH 4
QUAGLIARELLA 5,5
VUCINIC 6
MATRI 5
ISLA 5,5
GIACCHERINI 6
Jeg synes, at mange på bold.dk mangler storsind og tolerance. Hvorfor skal folk tales ned til eller kaldes idioter eller vrøvlehoveder, fordi man har en mening som går imod DEM? Ingen har patent på sandheden og der bør være plads til meningsforskelle...