Redigeretons 24. jul 2013
Ligesom sidste år er jeg bestemt heller ikke så sikker på Scudetto´en, som Gusten er det. Sidste år fik han heldigvis ret i sidste ende, bortset fra at Napoli faktisk holdt bedre stand end ventet (de gik nemlig ikke ned til sidst). Men hvor længe bliver det ved at gå godt med den skråsikkerhed? ;)
På papiret ligner vi dog, det indrømmer jeg, favoritter. Vi ser på papiret endnu stærkere ud end sidste sæson, da vi har fået styrket holdet der, hvor det var mest tiltrængt, nemlig i angrebet. Men konkurrenterne er i hvert fald ikke blevet dårligere. Fiorentina ser jeg som endnu stærkere end sidste år. Milan som marginalt stærkere. Og Napoli er svære at bedømme, men hvis Higuain slår til, kan holdet i sidste ende stå bedre end sidste år, da man med indkøbene af Reina, Albiol, Martens og Callejon har fået mere bredde på holdet og har færre svage punkter. Bredden var jo netop det største problem sidste år.
Hos Juve kan motivationen dog blive afgørende. Vi har vundet to mesterskaber i træk og historien viser, at det er meget svært at vinde tre år i træk. Det har Juve ikke gjort siden 30´erne! For netop rent motivationsmæssigt er det efter to titler i træk ubevidst måske svært at finde de der sidste 5% sult, som ofte afgør mesterskabskampen, i hvert fald når opløbet er tæt. Omvendt kan man så sige, at det, at man har vundet to år i træk, gør, at man har rutinen i at vinde og dermed næsten med garanti ikke får gummiben. Hvilket f.eks. Napoli og Fiorentina nemt kan risikere at få, hvis de fører med 2-3 points et par runder før slut.
Ubevidst tror jeg, at Juve vil satse ekstra på CL i år, og det kan i sidste ende koste mesterskabet. Hvor man i sidste sæson gik mest efter mesterskabet og havde CL som bonus. Conte siger godt nok, at mesterskabet også er det primære mål i år. Men spørgsmålet er bare, om spillerne også ser sådan på det...
Jeg synes, at mange på bold.dk mangler storsind og tolerance. Hvorfor skal folk tales ned til eller kaldes idioter eller vrøvlehoveder, fordi man har en mening som går imod DEM? Ingen har patent på sandheden og der bør være plads til meningsforskelle...