Redigeretfre 20. sep 2013
@Gas
Det dækker jo over, alle andre ting fryses fast end en styrkelse af italienske klubber (styrkelse rent økonomisk selvfølgelig – det var det jeg snakkede om). Idet vi snakker om økonomi, fodbold og i særdeleshed Italien, er der jo en del variabler i spil. Men jeg går ud fra, at de fleste har hørt om begrebet i forbindelse med økonomisk teori.
Ambitionen med det hele må jo være at gøre Juventus til verdens største klub og ikke bare dominere i Serie A. Er man tilfreds med de sporadiske gode præstationer i CHL og en semifinaleplads i ny og næ, er der ingen grund til at ændre på status quo.
Det er egentlig rimelig banalt: Lad os antage, at i morgen har italienske klubber lige pludselig samme økonomisk styrke at lege med som deres engelske ditto. Alt andet er fryst fast: F.eks. er andre klubber i udlandet ikke styrket, folk i Italien elsker stadig fodbold, og Juventus har stadig en relativ kompetent ledelse.
Italien vil stadig ikke være det mest sportslige akttraktive sted at tage hen, men som de senere år især har vist, betyder penge alt. Således vil klubberne over en bred front være i stand til at udvikle/hente ikke bare bedre spillere, men også flere af dem. De bedre hold vil føre til bedre resultater i Europa.
Resultatmæssig succes må siges at være den største enkeltstående variable i udregning af en klubs brand. Dermed vil brandværdien af de italienske klubberne stige og ligeledes også den samlede brandværdi af Serie A. Dette, at det sker over en bred front af klubber, er især et vigtigt aspekt. Således viser BrandFinance analyse af fodboldligaer, at de mest værdifulde er dem, der har god bredde af værdifulde brands, og ikke bare et eller to hold. Således ligger England ($4,2 mia) og Tyskland ($3,0 mia) væsentlig over Spanien ($1,5 mia) og Italien ($1,1 mia) i analysen.
Og brandværdi og indtægter hænger selvfølgelig tæt samme: Ifølge Deloitte løb de samlede indtægterne for klubberne i 11/12-sæsonen op i €2,9 mia for Premier League, €1,9 mia for Bundesligaen, €1,8 mia for La Liga og €1,6 mia for Serie A.
Går man i detajler i indtægterne, blandt andet trøjesponsorerne, viser det sig ikke overraskende også, at et bedre produkt tiltrækker bedre aftaler generelt. Ifølge Sport+Mark i 12/13 tjente de engelske klubber således €149 mio i trøjesponsorater, mens de tyske trak €120 mio. Italienske fik €83 mio og spanske ”kun” €79 mio. Her kan det argumenteres, at trøjesponsorater er mere afhængig af holdet end ligaen (Barca case in point). Men det viser sig jo, at hold som Liverpool, Sunderland, Tottenham og Newcastle alle var på top 10 listen over største trøjesponsorater sidste sæson. Hvorfor? Der er simpelthen bare større eksponering af Premier League verden over. At Serie A er et ”dårligt” produkt, kan også ses i det faktum, at dommerne/ ”match officals” siden 2006 ikke har haft en trøjesponsor. I øvrigt som det eneste af de fire store ligaer.
Det bringer os naturligt videre til næste punkt: de tv-aftaler som de forskellige ligaer har. Her fører Premier League klart (Ca. £3 mia over tre år = 8,8 mia DKK/året). Bundesligaens sidste par års succes kom til udtryk tidligere i år, da der blev underskrevet en ny tv-aftale med med en værdistigning på 52 % (ca. €2,5 mia over fire år = 6,2 mia DKK/året). Med den nuværende udvikling in mente er det vel også bare et spørgsmål om tid, inden Tyskland indhenter Serie A, som endnu har den næststørste aftale. Ved sidste forhandling sidste år steg den nemlig kun med 14,5% (ca. €985 mio = 7,3 mia DKK/året). La Liga har jo ikke samme solidaritetssystem, som de andre, og Barcas og Reals soloridt betyder, at de kun har den fjerdestørste aftale (ca. €750 mio = 5,6 mia DKK/året).
Netop tv-aftalen er af stor betydning i Italien, hvor den udgør 59 % af indtægten. På trods af en væsentlig større aftale er det samme tal kun 50 % i England. Samtidig er tv-aftalen i Italien jo ikke helt som solidarisk som den engelske og tyske. Det er blandt andet på grund af, at faktorer som fanbase, bybefolkningstal og historiske resultater tæller ind, hvorved storholdene og især Juventus favoriseres. Således fik Juventus (topscoreren med ca. 11 % af den samlede pulje) sidste sæson over fire gange så meget som Pescare (bundproppen med ca. 2,6 % af densamlede pulje) i tv-penge. Et bedre brand i Serie A med dertilhørende større tv-aftale vil derfor ikke bare komme Juve til gode - de vil simpelthen kunne skumme fløden på andre holds succes.
Desværre er alt andet ikke lige i virkeligheden. Der er mange ting, der skal ændres i Italien, hvis de vil konkurrere brandmæssigt med Bundesligaen og Premier League. Her tænker jeg især på dårlig drift (forholdet mellem lønniveau/indtægter er værst i Italien af de fem store ligaer) samt problemer med faldende tilskuertal. Ordentlige stadionforhold er en væsentlig faktor både for ”produktet” for de lokale samt på tv.
Jeg argumenterer ikke for, at Juventus ikke vil kunne opnå topstatus selv gennem kontinuerlige gode præstationer i CHL og Serie A. Barca og Real har vist, at de kan uden synderlig hjælp fra resten af ligaen. Men hvor meget skyldes det, at de skummer hele fløden på de spanske tv-aftaler – og i øvrigt kan få lov at låne vanvittige summer af bankerne? Det er svært at sige. Og som altid vil der komme gode og dårlige tider. Det ville være dejligt, at man ikke skulle budgettere med CHL-succes for at have sorte tal på bundlinjen.
Jeg argumenterer heller ikke for, at det på den korte bane hjælper Juventus, hvis f.eks. Napoli får succes i denne sæson og bliver endnu stærkere i næste sæson. Men på lang sigt kan det kun være en fordel, at italienske klubber gør det godt.
Nå, det blev vist lidt langt. Nu vil jeg se resten af NFL-kampen.