Redigeretman 30. sep 2013
Enig i det med tv-billeder. Jo før jo bedre, så vi undgår de værste fejl og dermed også den værste mistænkeliggørelse af Juve. Desværre er fodboldfolket stokkonservativt, så selvom denne diskussion har været der i årevis, er det endnu ikke blevet til noget med tv-billederne. Jeg er ikke så bange for det som mange andre, mener som udgangspunkt kun det er godt, at vi får minimeret dommerfejlene. Så pyt med at det måske giver lidt besvær især i starten. Alt har sin pris. Det gør mig ikke noget at kampen varer 5-10 minutter længere tid, fordi man lige skal ud og kigge på tv-billeder. Så må tv vise nogle reklamer ligesom i USA, når der er spilafbrydelser.
Jeg forestiller mig evt., at man har en 5. dommer, der sidder bag en skærm og trykker på en knap (har forbindelse med dommeren), hvis der er en meget klar fejldom. Han skal kun gøre det i de værste tilfælde, som ved en episode á la den i Verona forleden. Og naturligvis ikke i 50-50 situationer.
Man kunne i første omgang nøjes med at give denne 5. dommer lov til at bryde ind i kampene ved kampafgørende situationer som off-side-mål, spøgelsesmål (bolden inde over stregen eller ej) eller straffespark. Han skal ikke kunne blande sig ved frispark midt på banen f.eks. Alt med måde naturligvis. Og for at undgå at det tager overhånd, så kan man indføre, at denne 5. dommer kun må skride ind maks. to gange pr. halvleg. Så han kun skrider ind, når det er helt oplagt.
Som et eksempel på, at fodboldfolket er konservativt, kan jeg nævne, at jeg selv var ret stor modstander, da man i 1992 indførte den nye tilbagelægningsregel, som betød, at målmænd ikke længere måtte samle tilbagelægninger op med hænderne. I dag kan jeg godt se, at min frygt var ubegrundet. Og den sag fra dengang lærte mig, at vi fodboldfans ikke behøver være så nervøse for forandringer. Bare det ikke tager overhånd. Fodbold skal stadig være fodbold naturligvis.
I dag griner jeg, når jeg ser gamle kampe, hvor målmanden samler 20 tilbagelægninger op med hænderne i løbet af en kamp. Det sjove er, at dengang kunne jeg ikke forestille mig det anderledes. Jeg syntes at det var utopi at forlange af de stakkels målmænd, at de nu også skulle være gode markspillere. For målmænd var jo dem, der var dårlige i marken, som man satte ind i målet. Så der var da urimeligt at kræve, at de også nu skulle til at være gode med fødderne. Blasfemi!! - Tænkte jeg dengang....
Det har da også ændret lidt på målmandsposten. I 80´erne og før det så man målmænd, som var ganske elendige med fødderne, men klarede sig fordi de havde fabelagtige evner som sprællemænd. Den type målmænd er uddød i dag, fordi de bliver sorteret fra i ungdomsrækkerne, hvis de ikke er gode nok i marken med fødderne. Tacconi var en sådan type, han var ganske dårlig med fødderne. Jean Marie Pfaff var heller ikke god med fødderne. Det samme gælder Ole Quist. Ingen af dem var blevet topmålmænd i dag. Så på en måde fik jeg måske lidt ret i min skepsis dengang. Fordi den nye tilbagelægningsregel betød endeligt for en bestemt type målmænd. Netop i 1992 måtte Tacconi give pladsen videre til Peruzzi i Juventus-målet, sjovt nok netop der, hvor tilbagelægningsreglen blev indført. En regel der gjorde Tacconi usikker i målet, da han var klart dårligere med fødderne end Peruzzi. Og de der herlige sprællemændstyper, som var totalt nørdede som målmænd og ikke kunne spille i marken. De typer savner jeg lidt i dag. Men alligevel kan jeg godt se, at det giver langt bedre flow i spillet i dag, at målmændene ikke må samle tilbagelægninger op med hænderne.
Jeg måtte så leve med, at jeg selv var en af de målmænd, der led under den nye regel. Jeg blev som knægt netop sat i målet, fordi jeg var håbløs med fødderne - men jeg var en vovehals og sprællemand i målet. Før tilbagelægningsreglen var jeg ved at etablere mig på Serie 4 som målmand og havde også nået at spille i Serie 3. Men da den nye tilbagelægningsregel blev indført, røg jeg ned på Serie 5, fordi træneren - helt med rette - mente, at jeg var for usikker med fødderne. Året efter stoppede jeg med at spille fodbold. Jeg vidste godt, at med den nye regel havde jeg ingen chance for at nå andet end ølbold i Serie 5. Så ringe var jeg med fødderne :D
Pointen i denne lange anekdote og smørre er, at man nogle gange må se på det fælles bedste og på helheden. Jeg var personligt ikke glad for tilbagelægningsreglen, da den ødelagde min - dog beskedne - karriere. Men for fodboldspillet som helhed blev reglen en succes. Ligeledes vil det utvivlsomt give lidt besvær i starten hvis man indfører tv-billeder, men i længden tror jeg, at fodbolden har gavn af det.
Jeg synes, at mange på bold.dk mangler storsind og tolerance. Hvorfor skal folk tales ned til eller kaldes idioter eller vrøvlehoveder, fordi man har en mening som går imod DEM? Ingen har patent på sandheden og der bør være plads til meningsforskelle...