Kampen i aften viser meget godt, hvorfor det nogle gange er et had/kærlighedsforhold at holde med italienske hold. Mine forventninger til kampen var et Juve-hold med fuld damp på kedlerne lige fra start. Tre ting gjorde sig gældende i forhold til denne forventning: 1) Kampen skulle vindes. 2) Hjemmebanepublikum skulle gerne forkæles 3) Revanche for det pinlige resultat i kbh.
Men i stedet for at fortsætte det flotte spil fra kampen mod Real, kunne vi igen se en afventende og næsten arrogant tilgang til spillet – en denne kamp skal vi nok vinde uden større besvær-attitude. Og ligeså træls som denne tilgang er, lige så herlig er sejren så, når denne attitude – som så ofte før – viser sig at ramme plet.
Typisk italiensk kynisme.