Det, der skuffede mig mest ved Pogbas præstation i fredags, var, at han tabte for mange fysiske dueller. Flere af dem var dueller, som forsvarsspillerne havde taget, hvis Pirlo havde været med. Det var muligvis et bevidst taktisk træk, at det med Pogba på den defensive midtbane var ham, der skulle tage dem, men det fungerede ikke. Derudover smed han for mange bolde væk.
Man kan naturligvis ikke forvente, at han spiller pladsen, som Pirlo gør det. Hvad han kan bibringe er noget andet. Når det andet heller ikke rigtig lykkes, så er det naturligvis ikke optimalt. Han er dog fortsat en spiller med potentiale på den plads. 4-3-3 kunne være et alternativ, da det vil fjerne noget af det kreative pres fra hans skuldre, men det lader ikke til, at det er i Contes tanker.
Hvad angår Stekelenburg, så var der måske ikke de bedste arbejdsbetingelser i Roma, men han gjorde altså heller ikke sit til at forbedre den defensive situation. Han havde trods alt 2 år til at vise sit værd. Det gjorde han på ingen måde.
Når vi kommer til sommerens transfervindue nærmer han sig hastigt de 32 år. Buffon har en kontrakt til 2015. Jeg kan slet ikke se, hvad vi skal med ham.
Vincere non e importante. E l'unica cosa che conta!
90 anni di Agnelli, una storia di trionfi - Grazie Avvocato