Snak

Mere indhold efter annoncen
Og som nævnt ved flere lejligheder, så glæder jeg mig i givet fald til at se, hvor pengene skal hentes.

Raiolas spillere skifter selvsagt ikke hver sæson. Kun når det er opportunt. En stor check til ham vil formentlig kunne mindske risikoen, og det var glimrende set af Marotta at give ham netop en sådan for hvert år Pogba bliver i klubben. I år er Raiola’s direkte ”løn” (”konsulent fee”) således ligeså stor som den løn Juve betaler Pogba (netto).

Næste år falder beløbet til €750.000. Det stiller han sig næppe tilfreds med.
Vincere non e importante. E l'unica cosa che conta! 90 anni di Agnelli, una storia di trionfi - Grazie Avvocato
@ Gas
Selvfølgelig er Motta ikke bedre end Marchisio, og hvis Pogba ikke kan slå en spiller som ham af holdet, så er der absolut ingen chance for at sælge knægten


Det handler jo om roller. Marchisio er ikke bedre end Motta, i den rolle som Motta bruges i PSG. Til gengæld er Marchisio bedre på andre områder. Havner Pogba i PSG, så skal han nok heller ikke anvendes i samme rolle som Motta udfylder for Blanc. Det er mere de to pladser foran Motta han i så fald vil være i spil til, sammen med Cabaye, Matuidi, Verratti, Pastore og et par unge knægte.
I think religion should be treated with ridicule, hatred and contempt, and I claim that right. - Christopher Hitchens I will try anything once, except incest and folk dance. - Oscar Wilde Il mio cuore sarà sempre viola
Tja, man kunne jo sælge en spiller som Marchisio, som kan indbringe en ganske fin pose penge. Han er alligevel kun reserve, og vi har Asa der kan udfylde hullet uden problemer.

Man sælger ikke profilerne på holdet, hvis ambitionen er at komme op blandt de bedste i Europa igen.
Non rispondo a quelli che odiano la Juve, perché il loro é solo un problema psicologico. 36 ★ ★ ★
Det er klart, at de har hver deres force, og det var da også sat på spidsen. Som antydet er PSG’s kampe ikke noget, der star øverst på min prioriteringsliste, men på landsholdet er Marchisio og Motta blevet brugt i sammenlignelige roller.

Jeg troede egentlig, at Verratti - med undtagelser - havde en Pirlo-lignende rolle i PSG, men det er måske i virkeligheden snarere en rolle som den Allegri ønskede at bruge Pirlo i, som han har?

Er Pogbas rolle på det franske landshold skudt helt forbi Mottas rolle i PSG? Han har jo lige spillet sammen med både Cabaye og Matuidi i en 4-3-3.

Jeg tvivler stærkt på et salg af Marchisio af følgende grunde:

1) Det vil gå stil i mod den strategi, som i sin tid blev udstukket (den er dog – indrømmet – allerede blevet smadret)

2) Han kan formentlig ikke indbringe et beløb i nærheden af, hvad Pogba vil kunne indbringe

3) Det vil formentlig betyde, at man ender med lige akkurat 0 spillere, der opfylder UEFA-kravet om hjemmeavlede spillere. Skidt imagemæssigt og et problem ift. bredden i truppen i de europæiske turneringer

4) Han er den mest fleksible spiller på midtbanen

5) Han er en af de førende kulturbærer i klubben og ønsker for alt i verden at blive i den

6) Hans agent er ikke en grib men hans far, der ønsker at se sin søn i hele familiens hjerteklub
Vincere non e importante. E l'unica cosa che conta! 90 anni di Agnelli, una storia di trionfi - Grazie Avvocato
@ Gusten

Man har jo brug for mere end blot idealopstillingen + venstrekanten som backup. Måske skulle man hellere kigge andre steder hen, hvis man skal trimme truppen. Der er måske ikke rigtigt brug for at have Osvaldo, Quagliarella, Giovinco og Vucinic som back-up for Tevez/Llorente.

Salg er jo i øvrigt ikke det eneste håndtag der kan drejes på, hvis man skal forbedre økonomien. Der er jo eks. også udgiftssiden (spillerindkøb). Man er jo nødt til at se spillersalg/spillerkøb i et større, samlet perspektiv.

Jeg ved eks. ikke hvor stor klausulen i Osvaldo-aftalen er, men hvis man nu skal prioritere hårdt for at få de økonomiske ender til at mødes, hvor vigtigt er det så at hente ham? Kunne man ikke forestille sig at man kunne finde billigere, men stadig kvalificerede, alternativer til rollen som 3./4. valg i angrebet?
I think religion should be treated with ridicule, hatred and contempt, and I claim that right. - Christopher Hitchens I will try anything once, except incest and folk dance. - Oscar Wilde Il mio cuore sarà sempre viola
Mere indhold efter annoncen
Annonce
På landsholdet ligger Cabaye som regel bagerst i en trekant med Pogba foran til højre og Matuidi foran til venstre. Cabaye er så "mere Pirlo end Motta" i landsholdets opstilling.

Mottas rolle i PSG er decideret defensiv midtbane, med to centrale midtbanespillere foran sig. Verratti ligger som regel foran Motta, når han spiller.
I think religion should be treated with ridicule, hatred and contempt, and I claim that right. - Christopher Hitchens I will try anything once, except incest and folk dance. - Oscar Wilde Il mio cuore sarà sempre viola
Selvfølgelig kan Marchisio ikke indbringe det samme beløb som Pogba, men det er heller ikke nødvendigt. Det er jo ikke fordi vi står i en situation, hvor der skal sælges spillere for €50-100M for at forretningen kan løbe rundt.

I forhold til sidste sæson mangler vi i omegnen af €20M i CL indtægter (et Marchisio salg dækker dette), men klubbens ledelse var udmærket klar over inden sæsonen gik i gang, at vi aldrig ville nå det beløb i denne sæson. Og derfor kan det næppe heller komme som den store overraskelse, at vi på den konto er bagud.

Det var selvfølgelig en streg i regningen at vi røg ud i gruppespillet, men lad os nu se hvor langt vi når i EL. Det kan - om ikke andet - give et økonomisk plaster på såret at vinde den turnering.

Ligegyldigt hvordan man vender og drejer den, så er det tåbeligt at sælge Pogba nu, med mindre han nægter at forlænge sin kontrakt. Hans værdi vil kun stige de kommende år, hvorfor vi uanset hvad vil hente et kæmpebeløb når han engang skal videre i systemet.

Så er der langt mere perspektiv i at give knægten en god aftale nu, og nyde godt af hans kvaliteter de kommende sæsoner.
Non rispondo a quelli che odiano la Juve, perché il loro é solo un problema psicologico. 36 ★ ★ ★
Ja okay, den rolle har Pogba demonstreret, at han i hvert fald ikke på nuværende tidspunkt mestrer, så det vil næppe være ham, der skulle erstattes, hvis Blanc altså vil hole fast i spillestilen.

Osvaldo-klausulen er på vanvittige €19 mio. Det bliver han næppe hentet for. Trods alt.

Man vil naturligvis kunne bruge færre penge på indkøb. Noget der dog kun vil have begrænset FFP-effekt på kort sigt.

Måske kan man have held til at sælge andelene i Immobile og Berardi, der endnu ikke får vanvittige lønninger. Det vil dog igen være stik imod den proklamerede strategi, men der er naturligvis muligheder. Det er dog ikke en nem øvelse.

Og ja, Marotta har været ude og sige, at det kostede €25 mio. at ryge ud af CL. Forudsætningerne for de beregninger er dog uvisse. I forhold til sidste år, så er forskellen formentlig endnu større, da der aldrig var udsigt til ligeså stort et beløb i år.

Det er dog ikke kun faldet i omsætningen, der er problemet. Omkostningerne er steget markant. I første halvår med små 100 mio. kroner. Lønomkostningerne har for længst ramt et kritisk niveau. Nå ja, og så var det jo ikke fordi, vi ligefrem gik i 0 i sidste sæson. CL-pengene til trods.

Betragtningen om, at det ikke just vil være et ønske scenarie at sælge Pogba på nuværende tidspunkt – afhængig af beløbets størrelse, er jeg i og for sig enig i. Men hvor gode er udsigterne til en forlængelse, Raiolas udtalelser taget i betragtning?

Journalisten, som Raiola gav interviewet til, virkede i hvert fald lagt fra overbevist i sin artikel.
Vincere non e importante. E l'unica cosa che conta! 90 anni di Agnelli, una storia di trionfi - Grazie Avvocato
Nu er det heldigvis ikke kun Raiola der bestemmer om Pogba bliver i klubben eller ej. Pogba er jo ikke tabt bag en vogn. Han er godt klar over, at han er i et nærmest perfekt miljø i Juventus, hvor han har rammerne til at kunne vokse yderligere på højeste niveau de kommende år.

Og det ved Raiola også godt, hvilket han i øvrigt har udtalt flere gange. Det vil i sidste ende også tjene ham.

Omkostningerne er ganske rigtigt steget, men det vil indtægterne også de kommende år. Adidas aftalen træder i kraft næste år, hvor der også skal findes ny trøjesponsor.

Du får det til at lyde som om, at det skulle komme som den helt store overraskelse for klubledelsen, at vi kommer ud med et underskud igen. Mon ikke ledelsen har taget disse faktorer med i beregningerne - minus det tidlige CL-exit selvfølgelig - da man i sin tid lavede budgetter? Jeg tror det.
Non rispondo a quelli che odiano la Juve, perché il loro é solo un problema psicologico. 36 ★ ★ ★
Det ville være vanvid at betale 19 mio. € for en spiller man ikke regner som sikker starter, hvis alle er klar. Selvom Osvaldo er en dygtig spiller, så er der klart billigere og kvalificerede alternativer til pladserne som 3./4. valg i angrebet.

Mon ikke der ryger et par af de angribere man allerede har i truppen til sommer? Selvom det naturligvis ikke bliver salg i en størrelsesorden der flytter noget monumentalt.
I think religion should be treated with ridicule, hatred and contempt, and I claim that right. - Christopher Hitchens I will try anything once, except incest and folk dance. - Oscar Wilde Il mio cuore sarà sempre viola
Annonce