Nej, hør nu her... INGEN havde ventet, at BÅDE Pogba og Vidal var at finde i klubben efter denne sommer. Det er altså noget, som vi kan råbe stort "hurra" for, venner. Og som det også bliver sagt, så er vi for alvor blevet styrket i bredden, samt fået tilgang af spillere (med både talent og erfaring), som giver os yderligere taktisk fleksibilitet, ift. de sidste to sæsoner.
Allegri? Jeg var selv ret fortvivlet, da Conte sagde op... Men hvem mere kvalificeret skulle ellers have været hentet til trænerposten? Har "realisterne" et bud? Jeg medgiver gerne, at jeg rev mig selv i håret og lignede én der lige var faldet ned fra månen, da jeg læste, at det var ham, som skulle coache Juve fremover (min kæreste måtte give mig masser af ekstra kram den dag, da hun godt kunne se, at den var helt gal, ha ha).
Men da jeg så lige havde sundet mig, da kom jeg alligevel i tanke om, at Allegri havde gjort det ganske godt med et Milan-mandskab, som var blevet alvorligt amputeret. Der er allerede et spilkoncept i Juventus, og det har Allegri også udtalt, at han ikke vil ændre på - for det fungerer. Han vil naturligvis sætte sit eget præg - hvilket er godt, da nye idéer er nødvendige, da spillet ofte kom til at virke lidt "låst" og forudsigeligt fra tid til anden under Conte (med al respekt for manden).
Så jeg er fortrøstningsfuld, også selvom jeg ikke er sikker på, at vi vinder i år. Både Roma og Napoli ser stærke ud, og Fiorentina tror jeg særligt, at man skal holde øje med, såfremt Rossi og Gomez kan holde sig skadesfri. Fire mesterskaber i træk er næsten "for meget af det gode", og vi kan ikke forvente, at Allegri kan få holdet til at vinde igen lige med det sammen. Hvad vi dog BØR forvente er, at holdet klarer sig bedre i CL, og det er jeg sikker på, at Allegri er mand for.
Hav tillid til klubben, drenge. Et stykke fremragende arbejde er blevet gjort de sidste tre år, og mon ikke at det nok skal fortsætte? Hvis vi får en andenplads i år og til gengæld kommer langt i CL, så vil jeg stadig mene, at det er nogenlunde "godkendt". Fire scudettos i streg bliver i hvert fald meget, meget svært...
- It is better to be dead and cool, than alive and uncool!