Redigerettors 29. jul 2010
Sådan! Sikker sejr, må man nok sige. Shamrock kom tæt på et par gange, men var aldrig i nærheden af at så tvivl om resultatet. En sprudlende Amauri scorede kampens to mål.
Karakterer (0-10):
Storari: 6,5. Var ikke særlig meget i aktion, men virkede sikker i sine få indgreb - især i luften. Fin placering hele vejen igennem.
Motta: 7,5. En væsentlig forbedring på højre back-pladsen i forhold til de sidste par sæsoner. Motta forsvarede godt hele kampen igennem, og havde meget få problemer med at lukke ned for Shamrocks venstre fløj. Gode raids og kombinationer. Lagde op til det andet mål med et flot indlæg.
Bonnuci: 7,0. Man så ikke meget til Bonnuci, hvilket er en kompliment, og deraf den høje karakter. Hans evne til konstant at placere sig rigtigt gjorde, at hans mand aldrig fik plads til at bevæge sig væk fra ham. Overlod boldfører-rollen til Chiellini når han skulle, og holdte sin plads. Fin "debut".
Chiellini: 7,0. Chiellini lagde man mere mærke til, eftersom han ofte var med til at føre bolden frem. Mange gode indgreb og no-nonsense tacklinger. Typisk "Chillo"-præstation, og bar anførerbindet med værdighed.
De Ceglie: 7,0. Paolo´s placeringsevne var i denne kamp væsentlig bedre end hvad vi for det meste så sidste sæson. Vandt langt de fleste af sine dueller, og leverede et par gode indlæg og raids fra fløjen.
Marchisio: 6,5. Fin præstation, og særdeles veldisciplineret i sin rolle som balance-spiller. Skal dog tage mere ansvar i opspils-fasen. Dumt gult kort trækker ned. Skiftet ud efter ca. 88 minutter.
Sissoko: 7,0. Overraskende disciplineret kamp fra Momo. Stort set ingen fejlafleveringer, holdte det simpelt når han skulle og gik kun med frem når der var plads til det. Store forbedringer var at spore i hans diagonal-afleveringer.
Pepe: 6,0. En "hot and cold"-aften for Pepe. Stort løbepensum, men alt for mange dårlige førstegangsberøringer, tilbage-afleveringer og manglende vilje/evne til at udfordre sin mand direkte, var altsammen med til at skæmme det store billede. Få gode indgreb, indlæg og side-skift, men virker stadig meget uskarp med de konstante små-fejl. Dog generelt fint samarbejde med Motta. Fik et dumt gult kort, og brændte flere chancer.
Lanzafame: 6,5. Manglede den sidste skarphed for at kunne have gjort en virkelig forskel, men udviste mere mod og kreativitet end Pepe til at levere og skabe. Skiftet ud efter ca. 50 minutter.
Amauri: 8,5. Virkelig flot kamp af den ellers så udskældte brasilianer. Scorede to rigtig flotte mål, og ramte stolpen en enkelt gang. Virkede forbavsende hurtig, arbejdede benhårdt i 90 minutter og var med til at skabe masser af både chancer og plads for sine holdkammerater.
Diego: 7,5. God kamp af Diego, som arbejdede hårdt og var en konstant trussel for det irske forsvar med sine hurtige træk og sublime blik for spillet. Lagde op til det første mål med en lille geni-streg af en aflevering. Skiftet ud efter ca. 80 minutter.
Indskiftere:
Martinez: 6,0. Havde god tid til at vise sig frem, men var stort set usynlig i sine godt og vel 40 minutter. Havde dog en fod med i spillet ved det andet mål med en klog aflevering.
Del Piero: 6,5. Fik lige omkring ti minutter, men viste gode takter i denne korte tid, bl.a. med et snedigt forsøg på mål fra kanten af feltet. Holdte virkelig godt på bolden, og lavede kun én reel fejl, hvor hans førstegangsberøring svigtede.
Ekdal: -,-. Fik 5 minutter i fødselsdagsgave, og begik ingen fejl.
Hey, don't hate the player - hate the game! ;-)