Forlan kunne være et eksempel, da han besidder kvaliteterne. Forstå mig ret: Jeg påstår ikke, at der ikke findes komplette angribere - for det gør der naturligvis. Kernen i mit tidligere indlægs pointe er ikke at påstå, at angribere hverken kan eller burde have andre kompetencer end at score, ligesom Trezeguet, Gerd Müller osv., for det er fedt når en angriber også har mere end en skarp målnæse! :-) Min pointe er derimod, at det er tosset at sige, at en spiller, som kan score 20 mål (+ det løse og mere til, samt assists) på en sæson er værdiløs, fordi de "ikke giver andet til holdet end mål(???)". Hvad mere kan og skal der kræves af en angriber, hvis vedkommende scorer de mål der giver holdet en sejr?
Den omtalte artikel postulerer, at poacher-typen efter årtusindeskiftet ikke har haft meget (eller noget) at skulle have sagt i "moderne fodbold". Well, siden år 2000 har Trezeguet i 317 kampe scoret 170 mål for Juventus, hvilket lige er lidt mere end 1 mål hver anden kamp. Sidste sæson, hvor Trezeguet det meste af tiden enten var skadet, eller blev brugt som indskifter, scorede han alligevel 10 mål. Forrige sæson var han så næsten ikke med pga. skader, og sæsonen før lavede han 20 kasser i 39 kampe - altså, næsten samme snit dén sæson som han har holdt i Juventus, rent karrieremæssigt.
Og det skal tilføjes, at Trezeguet ej ligefrem har nydt trænernes absolutte tillid igennem de sidste to sæsoner, hvor Amauri har været foretrukket... Aaaah, Amauri. Han arbejder virkelig for holdet, skaber plads, prøver selv at skabe. Beundringsværdigt. Behøver jeg skrive hans scoringssnit op? Og bidrog hans store arbejdsindsats endegyldigt til mange sejre? Jeg håber - og tror også lidt - at Amauri kommer igen denne sæson, og hvis vi sætter ham og Trezeguet op imod hinanden, så vil vi ret hurtigt kunne se, at Amauri kan meget, meget mere end David. Men, hvor mange point har det givet Juventus? 84 kampe og 21 mål igennem de sidste to sæsoner? Det er MÅL der tæller, det er MÅL der giver sejre, og det er MÅL man skal lave, når man spiller angriber.
Altså, jeg vil ikke sidde og påstå, at spillet ikke har udviklet sig, for det har det utvivlsomt. Men Trezeguet er et levende bevis for, at en angriber ikke behøver at skulle kunne en hel masse forskellige ting, for at tilføre holdet kvalitet. Det handler om at vinde, og for at vinde skal man score. Såre simpelt kan det siges. :-)
Hey, don't hate the player - hate the game! ;-)