For mig at se er de to overordnede problemer at 1) manglende presspil og 2) ubalance på midtbanen, der gør holdet sårbart på kanterne.
1) Det er utroligt, at der ikke er noget, der bare minder om et organiseret presspil. Hver gang der er en der presser op, er der ingen der følger op, hvilket selvsagt gør det alt for nemt at spille uden om. Der er ellers masser af løbevilje på holdet, men mange af meterne bliver desværre løbet mere eller mindre forgæves, fordi der ikke er en over ordnet plan.
Ansvaret for dette ligger naturligvis primært for Ferrara, der burde have fået styr på det inden sæsonstarten. Hans eneste forsvar er vel, at situationen var præcis den samme under Ranieri.
Problemet bliver kun endnu mere tydeligt, når Trezegol er inde, da hans løbevilje i det defensive arbejde kan ligge på et meget lille sted.
2) Med Camoransi på banen sammen med en offensiv midtbanespiller opstår der tit ubalance på holdet.
Alt for ofte slår han op i banen, når bolden er mistet. Det betyder som oftest at Marchisio og Melo er alene om det defensive arbejde. De søger for det meste at løse dette ved at højreforskyde og koncentrere sig om at forsvare midten af banen, hvilket åbner på kanterne. Og vi må desværre konstatere at vores backs ikke er stærke nok mand-mand til at står alene.
Følgelig bliver en af midterforsvarene alt for ofte tvunget tvunget ud af position for at bakke op, hvilket igen medfører, at Melo må trække sig ekstra langt tilbage for nærmest at agere reserve-midterforsvarer.
Konsekvensen er, at holdet bliver presset alt for langt tilbage mod hold, der er sikre i pasningsspillet. Men det tiltrods stadigvæk er meget sårbare over kanterne.
En del af dette problem vil formentlig kunne løses ved hjælp af et effektivt genpres, og det selvom der er gået inflation i dette begreb blandt danske fodboldeksperter.
Med et sådan, ville man for det første kunne presse modstanderne tilbage på banen, og for det andet få bedre tid til at organisere sig.
Det paradoksale er, at den eneste, der for alvor udmærker sig i denne disciplin, er Grosso og til dels Marchisio. Alt for ofte er det dog uden støtte, og med de to fanget højt oppe på banen, er holdet ekstremt sårbet over for kontraangreb.
Vincere non e importante. E l'unica cosa che conta!
90 anni di Agnelli, una storia di trionfi - Grazie Avvocato