Nå, det var så det transfervindue, og på papiret ser det jo ikke værst ud.
Rent beløbsmæssigt opvejer køb og salg stort set hinanden og bortset fra Inter, som har investeret en formue (og desværre ser lidt spændende ud), er det ikke de helt store summer, vores konkurrenter har brugt på nye spillere. Roma har dog brugt en del på at købe spillere, de allerede havde i klubben, men udover Inter ser jeg ikke de andre tophold som værende meget stærkere end i sidste sæson– i hvert fald ikke på papiret.
Til os selv:
Målmand:
Uændret. Det bliver spændende at se, hvornår alderen begynder at trykke hos den kære Buffon.
Forsvar:
Det ser ud til, at vi igen i år satser på et 3-mands forsvar. Det bliver spændende at se, om Benatia formår at vippe en af de aldrende kollegaer af pinden. Under alle omstændigheder er det dog en god tilgang; også selvom det desværre må formodes at gøre Ruganis situation endnu mere vanskellig.
Midtbanen:
Pjanic er udset til at løfte den tunge arv efter Pogba. En helt anden type, og det skal blive interessant at se, om vi med Pogbas afgang kan få et bedre flow i spillet. Det var sidstnævnte på ingen måde garant for, og med lidt held ville det kunne opveje tabet af hans åbenlyse individuelle kvaliteter.
Det lykkedes os som bekendt ikke, at hente en ekstra midtbanespiller. Jeg indrømmer blankt, at jeg har set noget der ligner ingen Zenit-kampe, og jeg har derfor meget svært ved at bedømme Witsel. Hvad ville han have bidraget med, som vores nuværende spillere ikke besidder?
Sidste år var et skadeshelvede for mange af vores spillere. Klicheagtigt kan Asamoah kaldes en tilgang. Og selvom han det ikke just imponerende mod Lazio, så er det vel trods alt ganske habil en af slagsen.
Unge spillere som Lemina og Sturaro vil forhåbentlig kunne udvikle sig yderligere og byde ind med mere, hvilket sikrer yderligere bredde.
For mig at se er spørgsmålet i høj grad, hvordan Allegri rent taktisk tackler Pogbas afgang. De spillere, han har til rådighed, har ganske fin kvalitet. Specielt når Marchisio kommer tilbage, og hvis Khedira (7-9-13) dropper sin kedelige vane med at blive ramt af den ene skade efter den anden.
På højrekanten er jeg ked af at se Lichtsteiner blive marginaliseret, selvom jeg dog har et håb om, at han vil få en del spilletid i Serie A.
Alves har foreløbigt til gode at imponere mig, men sæsonen er ung, og han skal sikkert brugt noget tid på at vende sig til de nye omgivelser. Som det ser ud nu, er han dog ikke en forstærkning ift. vores kære schweizer. Tværtimod.
Cuadrado tilbage har jeg det godt med. Udover at score et af sæsonens absolut vigtigste mål i sidste sæson, kan han bidrage med noget, som ingen andre i truppen kan.
Jeg må indrømme at jeg er lidt bekymret for venstrekanten.
Evra bliver ikke yngre, og Sandro er stadigvæk næsten ligeså håbløs defensiv, som han var, da han kom. En anelse skræmmende.
Pjaca kan måske spille en Cuadrado-lignende rolle (på en anden facon naturligvis) i venstresiden. Jeg er i hvert fald spændt på at se, hvordan han ellers skal bruges, medmindre vi spiller med 3 i front. Mit kendskab til ham er dog yderst begrænset, så jeg har svært ved at vurdere, hvad han bringer. Vi har mistet Morata, som ofte huserede i venstre side. Måske han er en direkte er erstatning?¨
Sidst, men absolut ikke mindst, er der tilgangen af Higuain. Prisskiltet kræver vel noget der ligner 30 mål / sæson, om end man i prisen måske også kan indregne den markante svækkelse af en direkte konkurrent.
Ifølge bulletinerne står den på intensiv taktisk træning, og jeg er meget spændt på at se, om Allegri formår at få det bedste ud af ham. Jeg frygter det værste men håber selvsagt det bedste.
Tabet af Zaza piner mig i øvrigt lidt.
Vincere non e importante. E l'unica cosa che conta!
90 anni di Agnelli, una storia di trionfi - Grazie Avvocato