Gustenvarius skrev:
Nu hvor vi er i gang med at spille samme plade kan man passende fremhæve Shitstainer for hvor gennemført elendig en spiller han er. Man tror man ser det værste han kan levere hver gang, men alligevel formår han at overgå sig selv.
Vi kan godt blive enige om, at han teknisk aldrig har været nogen stor spiller. Men jeg synes du er lidt hård ved ham, for han har immervæk, i mine øjne, gennemgående været den bedste højre back i Serie A over de seneste 7 sæsoner. Men det er tydeligt, at han er faldet meget i niveau det sidste 1½-2 år. Og han spiller vel kun, fordi Di Sciglio har haft skadesproblemer. Og derudover sikkert skulle spares til Real-kampen.
Kan ikke beskrive hvor meget jeg glæder mig til at spillere som Shitstainer, Asa, Khedira og Barzagli er fortid, og forhåbentligt alle sammen til sommer.
Khedira er ikke helt på samme niveau som sidste år, men jeg synes nu, at han sammen med Pjanic stadig er Juves bedste og mest pålidelige midtbanespiller. Og han viste også klassen mod Milan. Men det er klart, at hans alder taget i betragtning, er det ikke en, der kan satses på fremadrettet.
Asamoah synes jeg egentlig har gjort det udmærket i år og været på mindst lige så godt niveau som Sandro (der dog tilsvarende har skuffet). Meget tyder dog på, at Asamoah ryger til Inter efter denne sæson.
Lichtsteiner er uden tvivl i gang med sidste sæson i Juventus. Men det troede jeg sådan set også næste år, så man ved aldrig. Men han er faldet en del i niveau de sidste to sæsoner og efterhånden er det meget, hvis han bare leverer en kamp til bestået. Han har ikke så meget mere i sig. Men jeg fastholder, at han har været en rigtigt god mand for Juventus siden 2011.
Barzagli gør det stadig okay, synes jeg. Han har ikke samme friskhed som for et par år siden, men han falder da på ingen måde igennem. I hvert fald i Serie A. Dog vil jeg være lidt nervøs, hvis han starter inde mod Real. En ting er Serie A, en anden ting er Real Madrid. Barzagli får formentlig et år mere i Juve. Og det synes jeg er fortjent nok. Men klart at han ikke skal være stamspiller i næste sæson.