Skuffet - og så alligevel ikke rigtigt.
Sidste år viste Juve højt niveau efter nytår og spillede en række glimrende kampe både i ligaen og i CL. I år har man aldrig nået et spillemæssigt niveau, som berettigede til at tro på, at man kunne nå finalen i CL i år. Man har hevet et hav af knebne sejre hjem, uden at spillet på noget tidspunkt har været sprudlende. Og når man så mangler Benatia og Pjanic og stiller med et pensionistforsvar som Buffon, Barzagli, Chiellini samt med en ret tynd midtbane (rent internationalt) i Khedira og Bentancur, så lå det i luften, at det ikke ville række mod Real.
Men 0-3 er alligvel et overraskende klart nederlag, som jeg ikke havde set komme. Måske en 1-2´er lå mere i luften. Men Real var knivskarpe og havde i aften den kynisme, som Juve havde mod Tottenham. Og så synes jeg også, at Juves forsvar sejler rundt og vi fik set, at selvom Barzagli og Chiellini stadig er klasse på Serie A-niveau, så rækker de altså bare ikke helt til imod de allerypperste angribere i verden. Især Barzagli virker tung og hele tiden et skridt bagefter, så jeg forstår ikke, at Allegri bliver ved med at insistere på ham i de her store kampe. Rugani spillede en udmærket kamp, da han fik chancen mod Barcelona hjemme (0-0), så det passer jo ikke, at han ikke har bevist, at han kan begå sig på dette niveau.
Men måske er det bedst sådan?! Nu er der ikke så meget at ægre sig over, fordi klasseforskellen er åbenlys. Og det er tit bedre at ryge ud med et brag, så ledelsen og træneren måske kan indse, at der skal lidt fornyelse og foryngelse til. Nu må de da have indset, at næste år kan vi ikke stadig spille med Buffon, Chiellini og Barzagli i bagkæden mod et hold som Real Madrid. Og igen fik vi set Juves mangler på midtbanen. Den midtbane, Juve har i år, er langt fra tiderne med Pirlo, Vidal, Marchisio, Pogba. Og det er her, at der for alvor skal sættes ind på transfermarkedet, hvis Juve vil kæmpe med om CL-trofæet næste år. Jeg synes det har været åbenlyst hele sæsonen, at Juve i år ikke helt har haft niveauet til at bide skeer med de allerstørste i Europa. Så derfor er skuffelsen ikke så stor for mit vedkommende. Jeg havde ikke forventet så meget i CL i år. En kvartfinale svarer meget godt til holdets nuværende niveau.
Mine sikkert meget subjektive karakterer på den italienske skala (hvor 6 er gennemsnit):
Buffon 5,5
De Sciglio 5
Barzagli 5
Chiellini 4,5
Asamoah 5
Bentancur 6
Khedira 6
Costa 5,5
Sandro 5
Dybala 4,5
Higuaín 5,5
Cuadrado, Mandzukic og Matuidi uden for bedømmelse.

Mit All Time-Juventus: Tacconi; Gentile, Scirea, Ferrara, Cabrini; Tardelli, Deschamps, Nedved, Platini; Baggio, Higuaín.