Ingen tvivl om, at Allegri selv bestemmer, om han fortsætter. Han skal vel lige vurdere, om motivationen og lysten stadig er der. Og om holdet stadig er indstillet på at følge ham. Nogle spekulerer i, at Allegri kunne være lidt mæt nu efter fire sæsoner i Juve og måske har lyst til nye udfordringer. Og måske har holdet også brug for nye impulser fra trænerbænken.
Hvis han stopper i Juve, så ville jeg nu være ok med Ancelotti. Han er en erfaren og snu herre og så minder han meget om Allegri. Han er ikke den store profet, men en mand, der mener at fodbold er et simpelt spil, som ikke kræver de store instuderede skemaer.Med andre ord en pragmatisk "italianista". En træner af den gamle skole.
Kritikere mener så netop, at vi bør gå efter en anden type end en mand, der egentlig er samme trænertype som Allegri. Her er det, at yngre trænertyper som De Francesco eller Inzaghi kunne komme med nye impulser. Men har de erfaringen og karakteren til at træne Juve? Det er spørgsmålet.
Mit All Time-Juventus: Tacconi; Gentile, Scirea, Ferrara, Cabrini; Tardelli, Deschamps, Nedved, Platini; Baggio, Higuaín.