Redigeretman 14. maj 2018
Syv mesterskaber i træk. Det er absolut rekord for italiensk fodbold, som I alle ved. Og det er en tangering af Lyon´s syv mesterskaber i træk i Frankrig, hvis vi taler om rekorden for flest mesterskaber i træk i de største europæiske ligaer. Bayern ligger i skrivende stund på 6 titler i træk.
Der er dog stadig lang vej op til Rosenborg´s 13 mesterskaber i træk, der vist nok er europæisk rekord (hæng mig ikke op på det, men jeg kan ikke umiddelbart komme i tanker om, hvem der skulle have vundet flere mesterskaber på stribe end Rosenborg. Dynamo Kiev har f.eks. "kun" vundet 9 på stribe og det samme gælder Celtic i Skotland).
Det er vel utopi at hente Rosenborg! Konkurrencen bliver hårdere år for år og det ville være imponerende, hvis Juventus vinder igen næste sæson. Fordi allerede i år har det været superhårdt at knække Napoli. Og jeg tror ikke, at det bliver meget nemmere næste sæson, hvor jeg tror at Roma også for alvor vil kæmpe med til det allersidste.
Men syv mesterskaber i træk. Fire Coppa Italia i træk. Og fire Doubles i træk er allerede fantastiske resultater, som bliver svære nogensinde at slå!
Eneste malurt i bægeret af de to tabte CL-finaler. Men på den anden siden er det imponerende overhovedet at have nået to finaler i disse år, hvor italiensk fodbold har været i krise og hvor både de spanske og engelske topklubber har haft et klart finansielt forspring. Man må bare konstatere at henholdsvis Barcelona og Real Madrid ganske enkelt var for stærke i de to finaler. Det er ærgerligt, men det er ingen skam at tabe til et bedre hold.
Kampen i aftes var gabende kedsommelig, men sådan er det jo ofte, når begge hold dybest set er tilfredse med ét point. Roma forsøgte nok mest at vinde kampen, men efter Nainggolan´s udvisning, er det klart at de bare forsøgte at forsvare sig. Og Juventus behøvede omvendt ikke at gå efter sejren og så blev de sidst tyve minutter en farse, hvor bolden bare blev trillet på tværs. Gabende kedsommeligt. Men i går var det fint nok. Der var ingen grund til at tage chancer. Og Roma vidste jo, at hvis de bare fik ét point, så kan de nøjes med ét point også i sidste kamp mod Cagliari for at sikre sig tredjepladsen. Så de ville heller ikke noget til sidst.
Mit All Time-Juventus: Tacconi; Gentile, Scirea, Ferrara, Cabrini; Tardelli, Deschamps, Nedved, Platini; Baggio, Higuaín.