"Hvad skyldes denne passivitet, som jo også opleves i Serie A? I har jo spillerne til at gå helt anderledes aggressivt til værks. Er det Allegri, DNA, økonomisering eller noget fjerde?"
Som en der har set Juve, siden Laudrup/Platini dagene, så må jeg sige, at det i Høj grad er DNA.
Juve har aldrig været en klub, der lægger et højt og aggresivt pres som en grundlæggende spillestil, det kan selvfølgelig forekomme, når det vurderes nødvendigt.
Juve optræder som oftest meget rolig, og sikker på egne evner, det som umiddelbart kan virke passivt, økonomiserende osv.
Jeg har efterhånden hørt adskillige kommentatorer undre sig over, hvad de oplevede som en "passiv" måde, at spille på, selv hvis man skulle jagte et resultat.
Man ved at man er et tophold, og man har (som regel) et godt forsvar og de offensive stjerner, der kan afgøre tingene på egen hånd.
Kombineret med, at man giver aldrig op (det er ikke uden grund, at Juve har et slogan der hedder Fino Alla Fine).
Men det at man aldrig giver op - spiller til enden, betyder jo ikke, at man kaster sig ind i tacklinger og tonser bolden opad, man fortsætter bare med at spille, det man kan, for der er en grundlæggende (erfaringsmæssig) tro på, at man skal nok få sine chancer.
Og Juve kan godt spille hårdt, men aldrig svinsk, der er en eller anden form for grænse der.
(f.eks. kan Chiellini godt være en hård hund ,mens Ramos kan være et svin)
Juve vil gerne spille fodbold (det skal ikke forståes som f.eks. på Barcas præmisser med tiki taka osv. men dog afleverings fodbold i en eller anden forstand), og ikke "kæmpe" fodbold (a la Engelsk fodbold før 2000/90´erne), igen selvfølgelig er man ikke bange for a gå ind og takle hvis det vurderes nødvendigt, men man vil grundlæggende gerne spille en eller anden form for "pæn" fodbold.
Og derfor er det jo så også de mere tekniske typer, der søges, og det afspejler sig jo så i man henter grundlæggende tekniske (og taktiske) spiltyper (DNA)