Redigerettirs 16. apr 2019
Der sker vel egentlig det, at Juve vælger at lægge mindre pres sådan helt generelt, men også på De Jong efter cirka 35-40 minutters spil. Det var tydeligt, at man kunne irritere Ajax med et nogenlunde højt genpres, men det var ikke noget, der lå i Allegris interesse i anden halvleg. Absurd, hvor antifodbold den mand er... Helt til grin af Juve det her. Jeg ryster på hovedet over, at man kan være så elendig. Det må aldrig ske. Skændsel. Intet mindre. Hvor er det usselt og middelmådigt af en træner, som spiller fodbold, der er så spekulativt, intetsigende, inferiørt og uden cojones, at det egentlig taler sit tydelige sprog...
Juve var fine i første halvleg og spillede på samme måde som Ajax med genpres og mand-mand, hvor Ajax intet havde. Juve var lidt uheldige, fordi 1-1-målet var lettere uheldigt, hvor bolden bliver rettet af.
Juve lærte intet af det første opgør, hvis man ser bort fra de første 35-40 minutter i dag.
Pirlo til Sky Sport: "Der var ikke meget at sige. Juve var gode i den første halve time, men efter de scorede, blev de mindre gode og tabte personlighed. Pjanic og Berna var trætte, og de blev bange af at indkassere målet. Ajax var dernæst klart bedst i hele kampen.
Jeg tror ikke, der var mange valg for Allegri. Han foretrak Cancelo på bænken, som var den eneste, der kunne ændre på noget fra bænken. Det var ikke sådan, at nogle af de spillere, der kom ind, ændrede på det store. Juve led af, at Costa og Cuadrado ikke kunne komme ind og gøre en forskel."
Del Piero: "Ajax formåede at gøre Juve trætte. Der var få spillere, der kunne gøre noget individuelt. Det er ikke til at sige, om det var presset, eller om det var Ajax´ spil, der gjorde, at Juve underpræsterede."
Capello: "Hvis ikke du løber og lægger samme genpres, som Ajax gør, risikerer du at blive udspillet."
De snakker om, hvorvidt man manglede Chiellini i forsvaret eller ej. Hvorvidt Ajax´ flotte spil tog selvtillid fra Juves spillere eller ej.
Agnelli live netop nu og maner til besindighed: "Ajax spillede godt, og det er mit arbejde at være til stede, når der sker store ting. Ajax fortjente at gå videre, det så vi på banen. Vi er nu for 5-6 år i streg i kvartfinalen, hvilket vi kan være stolt af. Jeg synes, Ajax fortjente at gå videre. Det er et hold, der fungerer i forskellige cyklusser. Man må ikke glemme, at vi kunne vinde ligaen i lørdags, og vi er blandt de otte bedste i Europa, når vi skal evaluere. Vi er det 5. bedste hold i Europa. Ajax har gjort livet svært for Bayern, Real og Juve - nummer 3, 1 og fem i rankingen. Der er selvfølgelig skuffelse, når man taber, men vi må også komplimentere modstanderholdet, som spiller fantastisk fodbold."
Han taler om, at Ajax er en stor klub historisk.
Orker ikke at citere mere og slukker. Fatter ikke, han kommer med sådan en pseudo-forklaring. Det er ikke godt nok. Punktum.