Jeg har smidt Pjanic på ud-listen fordi han trods alt er en af de få spillere vi har i truppen som kan indbringe penge der kan mærkes uden jeg mener at holdet svækkes væsentligt.
Jeg er enig med Ole K i at Pjanic for alt i verden skal væk fra regista pladsen. Han magter simpelthen ikke rollen til et acceptabelt niveau. Det er tydeligt for mig at han er for "let" at vifte væk og så synes jeg at han igennem en længere periode har mistet overblikket i højere og højere grad, end han ellers tidligere har haft gjort.
Jeg kunne godt se ham komme tilbage på sin gamle plads, fra Roma-tiden, for der var han oftere god til fremragende men, hvor han så også havde muskler omkring sig til at rydde op efter sig - noget som vi i dén grad mangler i disse dage.
Som holdet er nu, er Costa for god, trods skader. Hellere Costa 30 % af kampene og hans chancer, tempo og hurtighed end alternativerne. (Sat på spidsen)
Jeg er enig med dig i at Costa er rigtig god men problemet er bare at vi ikke kan regne med ham når det spidser til, fordi han unægteligt vil være ude af form, og holdet igen-igen skal omstille sig til hans forcer, for derefter 2-3 uger senere at mangle ham igen, og så er vi tilbage ved "giv Ronaldo bolden og håb".
I øvrigt mener jeg ikke at klubben skal købe en direkte erstatning til Costa. Fokus må og skal være en
meget stærkere midtbane, koste hvad det vil, og så må det der er til overs gå til en der kan konkurrere/rotere med Sandro for manden får ved gud ikke mange pauser i disse tider, og det kan tydeligt ses på hans præstationer. (Måske vi allerede har en til højre siden i Wesley, omend jeg tvivler kraftigt)