Efter at have læst følgende kunne man måske foranlediges til at tro, at jeg er meget utilfreds med Blanc. Det er faktisk ikke tilfældet. Jeg synes dog rosen for de ting, han har udrettet, er overdreven.
Først hvad der bliver skrevet i linket:
“Cash flow has been excellent, the TV revenues are high, and the marketing/sponsorship deals have been excellent. In the last week, we signed agreements with Sony and MSC Crociere which will certainly help our balance sheet. Overall, he has signed fewer sponsors, but involved them more heavily than some of our rivals. He successfully sold our new stadium naming rights, as well as getting a solid deal on Betclic as our new shirt sponsors.”
Cash flowDer tegner sig ikke noget entydigt billede af en ekstraordinær fin cash flow-håndtering. Man må således ikke glemme kapitalindsprøjtningen på godt €100 mio. I en opbygningsfase må man dog give ham kredit for at kunne stille betydelige midler til rådighed for investeringer uden at vælte økonomien.
TV-indtægterHer har jeg svært ved at se, hvad han skal have æren for. TV-aftalen, der udløb ved udgangen af sidste sæson, stammer fra december 2005, altså før Blanc kom til.
Marketing/reklamePå dette punkt er jeg ganske uenig. Det er naturligvis ikke normalt at score €11 mio. om året for et trøjesponsorat i Serie B, men det var altså også FIAT, den aftale blev lavet med, og de havde med garanti ikke gået ind, hvis der havde været er fornuftigt alternativ.
Vi skal helt tilbage til UPIM-tiden for at finde seneste og eneste gang, et Agnelli-firma har været hovedsponsor, og selvom det vækker glimrende minder om tv-2 dagene, så skulle det for mig at se gerne være undtagelsen frem for reglen.
Så er der ros af ”Less Is More” strategien, der betyder færre men mere synlige sponsorer. En strategi der faktisk betød færre indtægter på den front i sidste sæson end i forrige.
Derudover har forsøget på opdeling af trøjesponsoratet i 2 foreløbigt vist sig at være en total fiasko. Det er mig en gåde, hvordan man kan betegne aftalen med Betclick som ”solid.” Som det ser ud nu, betyder den et indtægtsfald på €4,5 mio. til kun ligegodt halvdelen af, hvad Emirates lægger i Milan!
Noget af det kan muligvis hentes ind på midlertidige sponsorater, men i så fald skal det næsten være de eksisterende sponsorer, der lægger flere penge, hvis ikke den overordnede plan om at begrænse antallet af sponsorer skal undermineres.
Sony og MSC Crociere-aftalerne roses men er ikke af en størrelsesorden, der betyder nævneværdige ændringer i forventningerne til årets samlede resultat. Alene det, at aftalerne først kommer i hus nu, er et dårligt tegn. Et sponsorat for 10/11-sæsonen er næppe mere værd 20% inde i sæsonen, end det var fra begyndelsen.
Til gengæld er jeg helt enig i, at Blanc fortjener endog meget stor ros for stadionprojektet. Aftalerne med både kommune og entreprenører er særdeles fornuftige. Endnu bedre er dog dem med Nordiconad og Sportfive.