Snak

Mere indhold efter annoncen
Igen, et dårligere hold end det nuværende blev sidste sæson mestre, så hvordan er det pludselig spillerne der er problemet?

Dette hold bør som minimum være titelaspirant, men det kommer ikke til at ske pga. Pirlo. Bare tag i går, hvordan han med udskiftningen af Ramsey for Danilo, efter det røde kort, fuldstændigt sælger vores midtbane, der allerede før det havde problemer. Det er jo en hovedrystende tåbelig beslutning.

Han skifter rundt i formationer og spillere på uvante pladser i stedet for at gøre som Allegri i sin tid, der stille og roligt gradvist ændrede tingene fra Conte’s Juve til sit eget. Ja, jeg er klar over det tætte program og den manglende preseason ikke ligefrem har gjort det lettere, men hvorfor i hede hulen helvede ansatte man så en novice under de forhold.

For min skyld kunne de sende Paratici og Nedved ud med samme badevand som Pirlo ryger næste år.
Non rispondo a quelli che odiano la Juve, perché il loro é solo un problema psicologico. 36 ★ ★ ★
Han skifter rundt i formationer og spillere på uvante pladser i stedet for at gøre som Allegri i sin tid, der stille og roligt gradvist ændrede tingene fra Conte’s Juve til sit eget.

Det synes jeg er en ret væsentlig pointe.

Som spiller er man meget fokuseret på sit eget spil, egenskaber osv.

Som træner kræver det noget andet. Og her synes jeg det skinner igennem, at Pirlo mangler praktisk erfaring som leder/træner.

Og som du skriver, så må pilen nødvendigvis pege på Paratici og Nedved. Det er nu (efter alt at dømme) anden træneransættelse der går galt. Det bør have konsekvenser - uanfægtet hvor meget godt der tidligere er gjort.

Jeg synes sådan set også det er synd for Pirlo. Hvad skulle han gøre - sige nej til jobbet? Det gør man bare ikke når en klub som Juventus står med en kontrakt.

Jeg håber og tror han kan lykkes som træner. Han skal bare udvikles på en (langt) mindre scene.
Jeg hægter mig lige på Gustens svar og tilføjer at der i mine øjne i den grad mangler lederskikkelser, hvor jeg så synes at Ronaldo er en af de få der kan lede, sammen med naturligvis De Ligt, Chiello og Buffon - mens resten er en flok bløddyr der skal nusses om konstant.

Jeg håber i øvrigt at Pirlo bliver degraderet frem for at blive fyret da jeg meget gerne vil se ham lykkes. Om den degradering så bliver til assistent for den næste i rækken eller til u21 er imo et fedt, manden skal bare have et sted at udvikle sig som ikke er lige så presset som posten som cheftræner for Juventus unægteligt er.
Juve per sempre! Kæmpe fan af Sergej Milinković-Savić
Ja, han skulle have sagt nej til jobbet. Selvfølgelig har ledelsen langt det største ansvar i ansættelsen af Pirlo, men der blev trods alt ikke sat en pistol for tindingen af Pirlo da han blev spurgt til jobbet.

Enten er han meget naiv, eller også tror han så meget på egne evner, at det tangerer det arrogante. Enhver med bare et minimum af kendskab til klubbens situation, og intelligens over amøbe niveau, kunne jo se dette trafikuheld af en ansættelse på lang afstand da den blev offentliggjort.
Non rispondo a quelli che odiano la Juve, perché il loro é solo un problema psicologico. 36 ★ ★ ★
Iøvrigt enig, Promo. Pirlo ned på U21 som hele tiden var planen, hvor han uden pres kan få noget erfaring.
Non rispondo a quelli che odiano la Juve, perché il loro é solo un problema psicologico. 36 ★ ★ ★
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Ja, han skulle have sagt nej til jobbet.

Det er naturligvis den helt pragmatiske logik.

Men det er dog bare ikke sådan det fungerer i virkeligheden.

Faktisk husker jeg reelt ingen der har takket nej til et job, med den begrundelse, at de ikke følte sig klar. Altså, der findes sikkert et eller flere eksempler, men det modsatte er langt oftere tilfældet.

Man kunne jo også argumentere for at Sarri skulle have takket nej til jobbet, ud fra det simple faktum, at han blev tilbudt et hold der slet ikke var foreneligt med den type fodbold han gerne vil spille.

Det var åbenbart tydeligt for alle - på nær ham selv og Juves ledelse.

Og hvad er det så der gør, at den slags situationer igen og igen opstår?

Egentlig tror jeg sagtens Pirlo (eller Sarri for den sags skyld) kunne være den rette mand. Det ville bare kræve noget helt andet.

For mig at se, peger pilen, mere eller mindre, entydigt på ledelsen.

Nuvel, det ændrer ikke den situation, at Pirlo ikke synes at være rette mand til at løfte opgaven.
Derfra er der to muligheder. Enten anser man dette som begyndelsen på en ny æra og stiller sig tilfreds med Top4 placeringer de næste par sæsoner.

Til gengæld får man en filosofi som stemmer overens med klubbens åbenlyse ambitioner om at spille mere "underholdende" fodbold.

Man skal samtidig acceptere, at Pirlo er i en udviklingsfase og at der uundgåeligt vil blive begået fejl.

Alternativt skal man finde en "out of the box" løsning der bringer det ønskede koncept fra dag ét. Sagen er bare, at den løsning ikke lige er så let at finde. Og desuden vil det nok kræve investeringer i City/PSG klassen.
De penge har Juve, trods alt, ikke (i FFP kontekst).

Det interessante spørgsmål for mig; hvad ser I som løsningen?
Jeg håber i øvrigt at Pirlo bliver degraderet frem for at blive fyret da jeg meget gerne vil se ham lykkes.

Men er der indikationer af at Pirlo vil acceptere det?

Jeg husker lignende ønsker om Gattuso i Milan, men det var åbenlyst ikke foreneligt med hans ambitioner, at være træner for et ungdomshold igen. I parantes bemærket, havde han selvfølgelig også mere erfaring end Pirlo.
Derfra er der to muligheder.

For lige at korrigere mig selv, er der naturligvis også den løsning, at jeres ledelse smider "operation underholdning" på hylden og fokuserer på den mere snusfornuftige tilgang (som i mine øjne altid har været Juves styrke). Nemlig, at det færst og fremmest handler om at vinde titler. Dernæst må man tænke på udnerholdningsværdien.

Som en indskudt bemærkning, er det naturligvis altid underholdende at vinde. Men jeres ledelse har åbenlyst en ambition om at gøre Juve til et hold der er kendt for at være seværdigt for den neutrale seer.
Men er der indikationer af at Pirlo vil acceptere det?


Uden at kende Pirlo personligt, så tror jeg da at han godt selv kan se idéen i at få lov til at oparbejde noget erfaring i et noget mindre presset miljø, men man er naturligvis før blevet overrasket.

I øvrigt mht Sarri, så var det trods alt en træner med erfaring fra topplan, så her forstår jeg bedre at han takkede ja, til trods for det at materialet så langt fra var til hans ønskede stil. Her vil jeg endda gå så langt at påstå at hans ja mest hang på en tro på egne evner plus måske nogle løfter fra ledelsen der ikke blev holdt. (jeg tror helt oprigtigt at han var blevet lovet Jorginho til midten, men fik meget sent at vide at han måtte få det til at fungere med Pjanic i stedet)

Mht om ledelsen smider "operation underholdning" på møddingen så tror jeg et eller andet sted der skal mere til, men jeg tror også at de måske (endelig) har set at spillerne stadig heller ikke magter at udøve den slags spil i mere end 1 ud af 10 kampe.
Jeg er selv ret tom for løsningsmetoder, for i mine øjne er der voldsomt langt igen med de vatnisser vi ser på banen, kombineret med de føromtalte børnefejl fra trænerbænken.

Slutteligt, så tror jeg langt mere at Agnelli´s mission er at gøre Juve´s brand så stort som de allerstørste klubbers, og så er spillestil og alt muligt andet sportsligt totalt sekundært for ham - jeg håber dog inderligt at jeg tager fejl.
Juve per sempre! Kæmpe fan af Sergej Milinković-Savić
Uden at kende Pirlo personligt, så tror jeg da at han godt selv kan se idéen...

Ja, det må oplagt forblive ved gisninger fra os alle. Og det kan da sagtens være, at han kan se en logik i at træde et skridt ned.

Det vil, i så fald, nok også komme an på om han modtager andre bud i en situation hvor han er blevet fyret osv osv.

I øvrigt mht Sarri, så var det trods alt en træner med erfaring fra topplan, så her forstår jeg bedre at han takkede ja, til trods for det at materialet så langt fra var til hans ønskede stil.

Her har jeg det lige anderledes.

Han kom direkte fra et mislykket ophold i Chelsea, hvor han netop måtte sande, at Sarriball ikke eksisterer universelt, men kræver helt specielle typer. Og derudover kræver det en ledelse der har tålmodigheden til at bygge et sådant koncept op.

Jeg må absolut antage, at han ikke er blevet givet en "omstillingssæson" af ledelsen i Torino. I så fald er det mærkeligt, at han ikke længere er på posten.

Derudover, burde det være indlysende, at Sarriball og Cristiano er som vand og olie.

...men jeg tror også at de måske (endelig) har set at spillerne stadig heller ikke magter at udøve den slags spil i mere end 1 ud af 10 kampe.

Jeg følger, som sagt, ikke Juventus så tæt som du/I gør. Men er der indikationer i den retning?

For mig at se Pirlo udpeget til at udføre netop dette projekt. Det er grunden til at det er ham og ikke en "proven" træner.
Ja, i virkeligheden har Agnelli & co. jo nok set muligheden for at skabe deres egen Pep, når nu de ikke kunne få den ægte vare.

Her mener jeg blot, at de har forregnet sig totalt. Dels havde Pep allerede noget trænererfaring fra ungdomshold. Dels overtog han et "perfekt" hold, der bestod at spillere i Top10 i verden, ledertyper på banen og et allerede optimalt hieraki.

Det materiale Pirlo har fået i hånden er, med al respekt, ikke på samme niveau.

...og så er spillestil og alt muligt andet sportsligt totalt sekundært for ham...

Interessant. Jeg havde den præcis modsatte opfattelse. Netop at Agnelli først og fremmest vil skabe et underholdningsbrand via måden at spille på. Selvfølgelig forventer man også sportslig succes, men det skal gå hånd i hånd med underholdningen.

Det er et meget ambitiøst projekt. Og måske også en smule utopisk. I hvert fald hvis man ikke vil give projektet et par år og kræver resultater her og nu.

Med et hold der var designet til Sarriball, ville man jo nok kunne opnå dette, men det ville trods alt kræve nogle transfervinduer. Og ikke mindst, at man skaffede sig af med Cristiano.

Der hvor jeg så omvendt er enig, er derhen hvor brandet er det altafgørende. Heri skal man nok også finde en væsentlig årsag til signingen af Cristiano (udover selvfølgelig, at han er en fabelagtig fodboldspiller).

Men transformationen er for mig, at Juventus før i tiden stod for taktisk overlegenhed, professionalisme, snusfornuft på transfermarkedet og en ultra resulatorienteret filosofi. Det ser jeg er blevet erstattet.

Og personificeringen af dette skifte ser jeg i Marotta, hvor jeg nu ser Inter har overtaget den filosofi.

Generelt set, tror jeg dog godt vi alle kan indstille os på (hvis man ikke allerede har gjort det), at branding bliver en meget central del af klubbernes strategi.
Annonce