Redigeretsøn 23. maj 2021
Foryngelsesprocessen er desværre startet for sent, så nu bliver det straks sværere at få en stærk trup sammensat.
Men der er lys for enden af tunnellen. Vi har generelt set en rigtig stærk målmand i Szczesny.
I midterforsvaret har vi en kæmpe i De Ligt, og Demiral skal man heller ikke kimse ad. Bonucci kunne også vælge at vågne og spille en rigtig stor 21/22 sæson, uden at forsøge at forsvarre med røven men det tror jeg mindre på end et endeligt gennembrud for Demiral.
På den centrale midt har vi en Arthur som har været flagrende men som fra tid til anden viser at der kan være noget at bygge videre på, ligesom McKennie som har været over alle mine forventninger.
På kanterne har vi den helt store fremtidige stjerne i Chiesa, og Kulusevski med lidt flere muskler og grinta kunne også snildt gå hen og blive en spændende spiller.
I angrebet har vi Dybala som kan være en af de bedste på dagen, det svinger bare for meget. Morata er heller ikke helt forfærdelig i perioder. Ikke en jeg ville satse på som min prima punta, men kunne godt være en god rotationsspiller - især på leje. (sæsonstats hedder 44 kampe, 20 mål og 12 assists i alle turneringer)
Og nå ja, Ronaldo er der måske også stadig, og kan vi få ham til at opgive det der med at SKULLE spille med udgangspunkt fra venstre, og samtidig få tæsket ind i holdet at ikke alt skal gå igennem ham, jamen så er der såmænd også en helt hæderlig spydspids der.
I mine øjne er de vigtigste pladser at opgragere Central Midt x 2, Venstre Back og Højre Back. CM er åbenlys, så det gider jeg ikke at bruge mere tid på, og VB burde også være det i og med at Sandro er så langt fra sin ´17 form som han er det efterhånden.
Og jo, HB har egentlig ikke været så katastrofalt ringe som man kunne tro det, men jeg tør fandme ikke satse på at Cuadrado gentager denne sæson med sit offensive output (og så er han stadig ekstremt langsom i tanke og handling på omstillinger og det hurtige spil i mellemrummene), ej heller satse på at Danilo endelig har fundet et bundniveau der ikke findes et sted under Marianergraven.
Jeg kan ikke på siddende røv komme med konkrete navne jeg ønsker ud over en kombination af Aouar, De Paul, Locatelli, L. Pellegrini til midten. (og nej, de er ikke alle lige realistiske men det er vel gratis at håbne på mirakler) Backs har jeg slet ikke styr på i øjeblikket, omend der skulle være en fyr i Sporting Lissabon som nærmest alle er efter? Angribere som jeg kunne se være spændende tænker jeg mest af alt på Vlahovic fra Fiorentina, men de må vel efterhånden være mere end trætte af at vi napper deres profiler.
Edit: og rygende enig i den generelle koncensus - Pirlo må og skal være fortid som førsteholdstræner. Juventus har ikke råd til at lade en novice stå for det.
Juve per sempre!
Kæmpe fan af Sergej Milinković-Savić