Det er vel netop dem vi hentyder til. Altså stort set alle de fodboldeksperter, der optræder i de danske medier.
Dansker-i-England-brillerne mindsker ikke hypen.
Melo var fremragende for Fioretina (Serie A’s bedste midtbanespiller) og bedste spiller ved Confederations Cup. Han startede også fint i Juve, men så dalede niveauet markant bl.a. som følge af at systemet ikke passede til hans kvaliteter. Der blev forventet ting af ham, som han aldrig kunne leve op til. Juve havde brug for en playmaker, der kunne skabe rytme i spillet. Det var og er Melo ikke. I forsøget på at leve op til rollen blev det til mange livsfarlige boldtab på egen banehalvdel, og en masse afleveringer udi intetheden.
Med et prisskilt på €25 mio. var det ikke populært hos fansene, der begyndte at buh’e af ham. Det var selvsagt ikke fremmende for hans præstationer, og han har ikke verdens bedste psyke, så kåringen som årets flop slog ham helt ud.
Med Brasilien spillede han dog i hele perioden glimrende, og under VM gik det også fint, hvis man ser bort fra den håbløse udvisning, og på det tidspunkt troede jeg, at det kun vil gå yderligere ned ad bakke for ham. Nu var han ikke blot udstødt af Juve men også af sine egne. På det tidspunkt overvejede han efter eget udsagn at droppe fodbolden.
Der var dog i mellemtiden kommet ny træner og ny sportsdirektør i Juventus, og de udtrykte begge deres store tiltro til ham. Han skulle være en afgørende brik i det nye system. Det var den medicin han havde brug for. Nu har han igen fået en rolle, der passer til ham, så nu spiller han igen fremragende.
Det var historien om Melo. Kort fortalt.
Vincere non e importante. E l'unica cosa che conta!
90 anni di Agnelli, una storia di trionfi - Grazie Avvocato