Snak

Mere indhold efter annoncen
Rolig nu.

Gusten har garanteret, at vi vinder mesterskabet nu, hvor Allegri igen er ved roret.

Stay tuned.
Hey drenge,

Vi synes jo alle det er lidt sjovt, at prikke til hinanden når tingene ikke lige går efter planen. Og vi andre synes nok det er ekstra sjovt når det er Juventus, fordi vi jo har stået i skyggen i et årti.

MEN følgende skal bestemt ikke ses i den kontekst - bare lige for at varedeklarere.

Og man skal nok også starte med at sige, at sæsonen jo fortsat er meget ung, og at der stadig er masser af point at spille om.

Men man fornærmer nok ikke nogen når man siger, at tingene ikke helt kører for Juventus.
Og her kommer så det interessante - hvad tror I det skyldes?

Personligt havde jeg selvfølgelig ventet en lidt "stejl" opstart for Allegri, men jeg havde omvendt også forventet, at han relativt hurtigt ville skabe et hold med et klart udtryk.

Og modsat en træner som Sarri, så er Allegri langt mindre system/filosofi-orienteret og omvendt meget mere pragmatisk. Han arbejder udfra det materiale han har, så at sige.

Med Sarri synes jeg ikke man skulle være særligt klog for at se, at det ville ende galt. Materialet matchede simpelthen ikke hans (ufravigelige) filosofi.

Men det er jo ikke tilfældet med Allegri.

Og hvad er problemet så?

Nuvel, truppen er ikke på tidligere tiders niveau (efter min ydmyge mening) og der mangler nok de helt åbenlyse stjerner.

De Ligt er selvsagt en klassespiller og Chiesa har bestemt også kimen til det. Der var engang hvor jeg også ville sige, at Dybala var potentiel Ballon D´Or vinder, men der er naturligvis sket meget siden da. Omvendt så glemmer spillere sjældent hvordan man spiller fodbold.

Og tilbage til Allegri - har han simpelthen misset den udvikling der har været i fodbolden i de to år han har været væk? Det ville undre mig, da han alle dage har været enormt taktisk velfunderet.

Men hvad er der galt?
Og står det egentlig så skidt til, eller er det bare startvanskeligheder med en ny træner?

Spændt på at høre jeres besyv.
En er den helt store vinder i alt dette, og det er Allegri, og bestyrelsen ligner komplette idioter.
Han har en lang og god kontrakt, så det bliver rigtig dyrt at komme af med ham, men vi rykker os ingen steder så længe han er ved roret!

Så kan alle yes men, sige at det gjorde vi hellere ikke med Sarri og Pirlo, men det er ingen undskyldning for at lade dette cirkus forsætte.
Il meglio di Allegri
Jeg blev spurgt af en kollega om vi ikke skulle skifte træner igen.

Jeg skal gerne indrømme at jeg var forholdsvis fortrøstningsfuld da vi ansatte Allegri, men må også indrømme at det ikke helt virker til at fungere. Om det er Allegri, holdets sammensætning eller noget tredje skal jeg ikke gøre mig klog på. Det er nok et sammenblanding af flere faktorer.

Men, hvis vi nu skulle skifte træner her og nu, og lad os holde Allegris nuværende kontrakt ude af ligningen, hvem skulle vi så skifte til?
Jeg kan ikke umiddelbart se nogle rigtig gode muligheder, som er tilgængelige på kort sigt.

Contra har været her og jeg ser ikke rigtigt at han skulle komme tilbage (og ønsker det nok heller ikke). Zidane er vel ledig, men jeg tror ikke han rigtigt vil flytte holdet. Jeg ved ikke om der er nogle interessante navne fra mindre italienske klubber.
At tage Allegri tilbage står for mig stadig som et kæmpe selvmål. Sidst han var i klubben blev det til fem mesterskaber og to cl-finaler (tabt til historisk gode Barca og Real-hold). Det var altså ikke fordi, at det sportsligt haltede at man valgte at skifte ud, men fordi Allegri står for kedelig fodbold. Groft sagt. Nu havde man vundet og vundet, så hvorfor ikke tage næste skridt og spille seværdigt også? Well, her er vi så. En rigtignok fejlcastet Sarri (selvom jeg godt kan lide hans stil) og en uprøvet Pirlo har åbenbart skabt så meget frygt i ledelsen, at eneste udvej - set fra deres super league-forvirrede perspektiv - har været at vende tilbage til dét som man ville væk fra. At Allegri undlader både Dybala og Chiesa i startopstillingen i sæsonens hidtil største kamp mod Inter giver et godt billede af, at han ikke har brugt de sidste to på at udvikle sit syn på fodbold.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Men hvad er der galt?


Der mangler overordnet en filosofi og en rød tråd hele vejen ned fra direktionsgangen til vandbæreren.

Ledelsens famlen i blinde uden nogen form for strategi på den lidt længere bane er årsagen til, at vi er, hvor vi er i dag.
Han arbejder udfra det materiale han har, så at sige.


Nuvel, truppen er ikke på tidligere tiders niveau.


Det siger det vist meget godt. Der mangler kvalitet rigtigt mange steder på holdet. Kreativitet på midtbanen, fart på kanterne (minus Chiesa så klart), og så er det ualmindeligt svært at se, hvem det er, som skal score målene.
Ingen Chiesa i aften. Vi må nok håbe på et billigt straffe eller to. Forhåbentligt får Arthur lov at starte.

Samtidig læste jeg et rygte om Witsel til januar. Altså mere af det samme til midtbanen.
De Ligt på bænken og Rabiot på venstre kant. Det skal nok blive sjovt.

Max satser på at Bonucci og Chiellini tager 3-4 år mere
Man brækker sig
la vecchia signora
Annonce